Lige om lidt skal vi sige farvel til Gurli

De seneste år er der blevet produceret et væld af streamingindhold specifikt tilpasset de helt små børn. Indhold, der kan give børnene – og ikke mindst deres forældre – et tiltrængt pusterum i en hektisk hverdag. Men hvordan sætter forældrene rammerne, når Gurli Gris altid er vågen, lige ved hånden, og mulighederne for streaming er grænseløse? Ja, hvem bestemmer egentligt slagets gang foran skærmen? Kom med på besøg hos otte danske familier, der dagligt kæmper med at finde balancen mellem skærm, splid og familietid.

(Foto: Agnete Schlichtkrull © DR Medieforskning)

Lad os begynde med fordelene. De kan som småbørnsforældre synes soleklare. Særligt om morgenen, når mor lige skal nå i bad, far allerede er taget på arbejde, og lillebror og storesøster er ved at rive håret af hinanden. Eller senere på dagen, når ulvetimen indfinder sig, børnene er kulrede og sultne, og der stadig er en halv time, til lasagnen skal ud ad ovnen. Rundt omkring i mange danske børnefamilier lyder da de nogenlunde enslydende ord: ”Nu sætter I jer lige her, unger.” Frem med iPad’en, telefonen eller fjernbetjeningen. På med en tegnefilm.

I efteråret har vi fulgt otte børnefamilier og spurgt dem ind til deres streamingvaner. De otte familier er fordelt ud over hele landet, fra Hjørring i Nordjylland til Vesterbro i København. Fælles for familierne er, at de har børn i alderen 2-3 år, og at de lader deres børn se tv eller streaming hver dag eller næsten hver dag. Det er i øvrigt gældende for over halvdelen af danske børn i denne aldersgruppe.

Familierne forbinder alle småbørnsstreaming med noget positivt. De positive tilkendegivelser falder inden for fire forskellige kategorier, der bevæger sig fra et længerevarende pædagogisk sigte til mere ad hoc-præget hverdagskrisehåndtering.

Fordelene ved streaming produceret til de mindste børn er således mange for børnefamilierne. Og man fornemmer, at det nogle gange ligefrem kan være limen, der er med til at holde sammen på det hele i en travl hverdag. En af de mødre, vi fulgte, udtrykker det således:

”Jeg begriber faktisk ikke, hvordan mine forældre klarede at have tre børn uden den mulighed.” (Mor (28 år) til barn på 2 år)

Det sure med det søde

Børnefamilierne er dog også opmærksomme på, at streaming til børn også kan have visse ulemper. Hvor fordelene var rendyrkede, fortæller familierne om ulemperne på en mere vævende facon. Her eksemplificeret af en anden af mødrene:

”Om eftermiddagen sidder vi sammen på hver vores skærm og tager vores alenetid. Jeg får tjekket mails eller taget et par opkald. Så kan jeg måske nusse ham [søn, 3 år, red.] i håret samtidig. Det er ikke nærværende, men det er godt for vores familieliv.” (Mor (31 år) til barn på 3 år)

På den ene side er mor og søn altså ikke nærværende over for hinanden med hver deres skærm. På den anden side får det hverdagen til at hænge sammen. Man må tage det sure med det søde, må det forstås.

Generelt oplever forældrene, at interaktionsniveauet mellem dem og børnene falder, når brugen af skærme stiger. Det kan godt kortvarigt bekymre forældrene, om det kan have en effekt på børnenes udvikling på sigt. Dog aldrig nok til at ændre vaner.

Der kan også knytte sig nogle ulemper direkte til det indhold, der streames. Det er nemlig ikke altid, at seningen får børnene ned i gear. Tværtimod. Forældrene oplever, at noget indhold – ofte det meget fantasifulde med masser af fart over feltet – kan forvirre de 2-3-årige, der ikke altid kan følge tråden, når heltemodige vovser redder en gigantisk kylling i Adventure Bay. If you know you know. Og gad vide, om streamingtjenesternes uendelige muligheder kan virke uoverskuelige for børnene, kan forældrene tænke. Alt sammen tanker, der stiller krav til de voksne, som gerne vil lære deres børn, at de ikke altid kan få, hvad de peger på. Som en far forklarer det:

”Da jeg var barn, så man det, der var, og så lærte man at holde af det. Og hvis man ikke nåede det, så missede man det bare. Streaming er en fed evighedsmaskine, men nu er det også os som forældre, der skal sætte de svære grænser, når der fx skal slukkes. Lære børnene, at de ikke altid kan få det, de gerne vil have.” (Far (30 år) til barn på 3 år)

Få regler, men mange principper

Lige netop den konstante tilgængelighed til børnestreaming stiller krav til forældrene om at skabe nogle rammer, som børnene kan forstå. I de otte børnefamilier er der generelt ikke særligt mange udtalte regler for hvor og hvornår, børnene må streame. Dog er der mange – mere eller mindre – underforståede principper, der bygger på familiernes erfaringer og værdier. En far til en 2-årig pige forklarer:

”Der er ingen direkte regler, men der er tidspunkter i løbet af ugen, hvor vi oftest ser, og det er børnene klar over. Fx har vi valgt, at vi helst ikke ser noget efter aftensmad og lige inden putning, og der spørger børnene også sjældent.” (Far (41 år) til barn på 2 år)

Og det med situationerne går igen i børnefamilierne. De vante situationer synes til en vis grad også at styre hvad, der bliver set. Korte formater tilvælges oftest i de afledende, afkoblende situationer i hverdagen. Længere formater foretrækkes, når der skal hygges (eller parkeres) i weekenden.

Den svære afslutning

Forældrene forsøger at guide børnene i en bestemt retning i forhold til valget af indholdet i en given situation. Men i sidste ende er det børnene, der vælger. Og de 2-3-årige kender deres indhold: ”Jeg vil se Blaze!”, ”Det med dyrene, mor”, ”Må jeg se Gurli?”, bliver der pippet lige fra Hjørring over Nødebo til Greve og Vesterbro. Her er det børnene, der bestemmer. Til en vis grænse. For konflikter og skærmtid hænger uløseligt sammen.

Flere forældre fortæller, at de på hverdagsmorgener oftest tyer til flow-tv for at minimere børnenes valgmuligheder, skabe rutiner og undgå mulige konflikter. En mor forklarer:

”Vi ser altid Ramasjang live om morgenen, for det passer med tiden. Duggee, Postmand Per og så et afsnit Simon. Så siger jeg, det er videre, når de 20 minutter er gået.” (Mor (38 år) til barn på 3 år)

Men på trods af alle gode strategier, kan det alligevel ende i hat og briller. Børnene er afklarede, morgenrutinerne glider – lige indtil det skæbnesvangre øjeblik, hvor familien skal ud ad døren. Skærmen skal slukkes, og der skal siges farvel til alle tv-vennerne. Dette er et potentielt konfliktpunkt i alle børnefamilierne, som ikke engang god, gammeldags flow kan afhjælpe.

I slukkemomentet er gode råd dyre, og alle de otte børnefamilier har efterhånden samlet en solid bunke råd sammen til, hvordan der mest gelinde slukkes:

  • Der henvises til rutiner, som børnene nemt kan forstå: ”Nu er der aftensmad”

  • Der lokkes med en anden aktivitet: ”Kom, jeg har fundet togbanen frem”

  • Der varsles om sluk allerede inden sening og igen lidt tid før sluk: ”Lige om lidt skal vi sige farvel til Gurli”.

Og så er det ellers bare noget med at krydse fingre og håbe på det bedste.