Sådan lytter Danmark

Podcast, lydbøger, trådløse høretelefoner, smart speakers og mange andre auditive nyskabelser har været medvirkende til, at danskerne har skruet op for lydforbruget de seneste år. Det har dog været svært at danne sig et overblik over, hvordan danskerne reelt fordeler deres lyttetid på tværs af platforme og tilbud, højtalere og hovedtelefoner. Indtil nu. Vi giver dig hele overblikket her.

(Foto: Agnete Schlichtkrull © DR Medieforskning)

For at blive klogere på danskernes lyttetid fordelt på lydbøger, podcast, LP’er, YouTube og traditionel radio, har DR Medieforskning i 2021 gennemført en analyse af, hvad danskerne samlet set lytter til på tværs af lydmedier og enheder. Undersøgelsen kommer bl.a. omkring, hvad danskerne lytter til, hvor meget de lytter, og – ikke mindst – hvordan de lytter. Med andre ord: det samlede billede af danskernes lydforbrug.

Lydbøger killed the radio star?

En dansker lytter i gennemsnit til lyd i 2 timer og 27 minutter dagligt. Radio er stadigvæk langt det største lydmedie i Danmark med 46 % af den samlede lyttetid. Dermed fylder radio næsten dobbelt så meget i danskernes lydforbrug som digital musik på streaming og omtrent fem gange så meget som lydkilderne podcast, lydbøger og musik på YouTube. Selvom LP-salget er steget gennem de seneste år, udgør tidsforbruget til danskernes egen musiksamling kun en begrænset andel af lydforbruget sammen med musik-tv, der havde sin storhedstid i 90’erne og 00’erne.

On demand eller live

Fra andre målinger ved vi, at 30 % af danskerne lytter til podcast ugentligt, men kan samtidig se, at det kun er 8 % af det samlede tidsforbrug, der reelt foregår på mediet. Altså i høj grad en bevidst tilvalgt lytning, hvor radio og digital musik i langt højere grad er med alle vegne og tegner sig for danskernes lydforbrug med samlet set 70 % af al lytning. Dette tydeliggør også forskellen på, hvilke lydkilder der primært fungerer som baggrundsmedier – lean-back-lytning – med masser af tidsforbrug, og hvilke der er forgrundsmedier – lean-forward-lytning – med mindre, men mere intens lytning.

Den samlede lytning i Danmark foregår nu i overvejende grad on-demand og ikke live. En udvikling vi også ser på tv, omend udviklingen er noget længere fremme på levende billeder end på lyd.

Det skal også nævnes, at det tredjestørste lydforbrug ikke er podcast eller lydbøger, men YouTube, hvor først og fremmest unge og voksne bruger YouTube som en (gratis) musik-streamingtjeneste.

Forskelle i livsfasernes lydforbrug

Det er ikke kun adfærden på YouTube, der adskiller de unge og unge voksne fra resten af befolkningen. Unge og voksne bruger nemlig markant mere tid på streaming end på radio ift. resten af befolkningen. Blandt de helt unge er musikstreamings andel af det samlede forbrug overvældende sammenlignet med alle andre lydkilder – det udgør ca. halvdelen af unges lydforbrug. Blandt ældre er historien lige omvendt: Danskerne over 65 år bruger 75 % af deres lydforbrug på radio.

Lydbøger er især et fænomen blandt de voksne kvinder mellem 32 og 64 år, mens det i højere grad er de unge, der trækker podcastforbruget op. Egen musik på LP og CD holder et stabilt lavt niveau på tværs af generationer.

Stor højtaler eller små hovedtelefoner

Umiddelbart ses der en klar sammenhæng mellem mediet og enheden, der anvendes til lytningen. Når dette er sagt, så er det overordnet set 75 % af lydforbruget, der foregår på højtalere, mod et lydforbrug på hovedtelefoner på 25 %. Det er især lydforbruget på radio, der trækker denne overvægt af lytning til højtalere i vejret, men det er også al musiklytning på tværs af medier, som mest foregår via højtalere. Der er dog to markante undtagelser til denne hovedregel.

For det første bruger unge faktisk lyd en anelse mere på hovedtelefoner end på højtalere. Telefonen og transport spiller en stor rolle i denne lille overvægt.

Den anden undtagelse, fra hovedreglen om at lytning foregår på højtalere, er podcast og lydbøger. Podcast (58 %) og lydbøger (63 %) forbruges primært på hovedtelefoner, og adskiller dermed disse medier fra alle andre lydkilder. Den resterende andel, 42 % af podcastforbruget og 37 % af lydbogsforbruget, foregår dog på højtalere. På den måde kan man stille spørgsmålstegn ved, om disse to såkaldte ”intime” eller ”private” medier måske er mindre intime og private end først antaget.

Passiv afslapning kontra aktivt fokus

Lydforbruget i Danmark er overordnet set gået fra at være primært live til at være primært on demand. Danskerne bruger stadigvæk mere tid på radio end på andre lydkilder – medmindre man er ung, hvor musikstreaming har overhalet radiolytningen markant.

Vi kan også tydeligt se, at mediet former tidsforbruget: Radio og musiklytning er drøjt, passivt og opsuger meget af det samlede lydforbrug, mens podcast og lydbøger mere handler om aktivt forbrug – som pr. natur er mere fokusereret og kortvarigt.

Lydforbruget i Danmark foregår endvidere fortrinsvist på højtalere, igen med undtagelse af den unge del af befolkningen, der fortrinsvist lytter via hovedtelefoner, ligesom også forbruget af podcast og lydbøger mest foregår med hovedtelefoner på.

I takt med internettets udbredelse og konstant forbedrede hastighed har vi set en revolution af vores lydbillede, der kun er blevet yderligere forbedret med trådløse højtalere og højtalerkvalitet generelt. Det er dermed næppe sidste gang, vi vil blive overraskede, når vi åbner motorhjelmen og kigger danskernes lydforbrug efter i sømmene.