Tal pænt, idiot!

Hadtale, trusler, hård tone eller bare tarvelige kommentarer: Den offentlige debat på de sociale medier har været under kritisk inspektion i medierne det seneste år – og med god grund. Noget tyder på, at artikler med meningsdelende emner, som Facebooks algoritme kritiseres for at have en tendens til at prioritere, er med til at bidrage til en ekstraordinær hård tone i debatten. Men hvad trigger den dårlige stemning, hvem står bag, og kan vi mon gøre noget for at løse problemet?

(Foto: Agnete Schlichkrull © DR Medieforskning)

”Du skal ikke tale nedladende til mig, du er da dummere end snot”. ”Hop ned i et hul i helvedet hvor du hører til”. “Du er en kæmpe røv med øre”. Udviklingen af sociale medier har givet danskerne nye muligheder for at ytre deres holdninger. Og selvom debat og diskussion kan være konstruktivt, er det blevet den nye normal, at kommentarsporet til fx nyhedsartikler på Facebook er fyldt med hårde, vrede og sågar truende kommentarer. Den dårlige stemning dominerer i en sådan grad, at flere nu helt har droppet at få deres nyheder fra det sociale medie, viser en kvalitativ analyse af DR Nyheders Facebook-profil.

Det er ikke kun brugerne, der har bemærket den hårde tone – det har både danske medier og politikere også. I Folketingets åbningstale den 5. oktober 2021 italesatte Mette Frederiksen det stigende problem, der også bliver direkte beskrevet i regeringens hvidbog Mod et bedre samfund med tech-giganter, som ”en demokratisk og samfundsmæssig udfordring”. Allerede i foråret skabte Analyse & Tals rapport om emnet opmærksomhed og omtale, da de kunne fortælle, at mere end 5 % af alle Facebook-kommentarer faldt under kategorierne ”hadefulde” eller ”anstødelige”.

Vi har fulgt udviklingen af den hårde tone på DR Nyheders Facebook-profil. Her har vi undersøgt, hvilke typer af hårde ord og kommentarer der fremtræder hyppigst, og set nærmere på, hvilke artikelemner der står i skudlinjen, når danskerne pudser tastaturet og finder deres bedste bandeord frem.

Er alle lidt grumpy – eller er få meget grove?

Det er let at forestille sig, at der sidder en lille gruppe ekstraordinært grove danskere og spammer kommentarsporet på DR Nyheder og andre nyhedsmediers Facebook-sider med groft indhold. Men det forholder sig faktisk sådan, at ca. to tredjedele af de brugere, hvis kommentarer er blevet slettet grundet overskridelse af DR’s retningslinjer, kun har skrevet én enkelt kommentar, der er gået over stregen. Denne gruppe står for 36 % af de slettede kommentarer. En fjerdedel af brugerne har fået slettet 2-5 kommentarer, og denne gruppe står for sammenlagt 34 % af de slettede kommentarer.

Og så kommer vi til den sidste gruppe på lige knap 6 %, der faktisk er ekstraordinært grove. Det er de brugere, der har fået slettet mere end fem kommentarer. Deres slettede kommentarer står for de resterende 30 % af slettede kommentarer – altså næsten lige så mange slettelser, som gruppen af brugere, der kun har fået slettet én kommentar. Størstedelen af denne 6 %-gruppe er aktive deltagere i debatten på DR Nyheders Facebook-side, og går over grænsen i forskelligt omfang og på forskellige måder: Nogle brugere skændes med hinanden og ender med at få hele deres undertråd slettet. Andre brugere skriver flere direkte hadefulde kommentarer rettet mod specifikke befolkningsgrupper. En sidste gruppe ”nøjes” med at tagge andre brugere, mens de angriber med korte sætninger eller enkelte, stødende ord: ”klaphatte”, ”egoistiske røvhuller” eller ”nokkefår”.

De letantændelige emner

Selvom meget tyder på, at vrede og frustration kan komme uhensigtsmæssigt til udtryk gennem kommentarer på alskens journalistik, er der nogle temaer, der går igen som særligt letantændelige. I et forsøg på at afdække disse temaer har vi set nærmere på de 50 opslag, som har flest slettede kommentarer i perioden.

I 2020 og 2021 var det særligt corona-relaterede nyheder, der sparkede gang i de mindre venskabelige udvekslinger på Facebook. Særligt kontroversielle hændelser, såsom virksomheder eller borgere, der trodser corona-anbefalinger, er som fluepapir for raseri. Hele 10 af de 50 omtalte opslag relaterede sig til corona. Dette er en relativt stor andel taget i betragtning af, at corona først blev højaktuelt i begyndelsen af 2020, mens vores undersøgte periode går tilbage til september 2019.

Der findes dog et emne, som – både før og under corona-pandemien – har skabt meget debat. Opslag, der omhandler udlændingedebatten, og i særdeleshed flygtninge og immigranter, vækker tydeligvis meget stærke følelser og reaktioner hos folk. Det er ikke en sjældenhed, at debatten omkring disse emner følges af hadefulde kommentarer, der diskriminerer mod enkeltpersoner eller befolkningsgrupper – det er faktisk snarere reglen end undtagelsen. 20 af de 50 mest vredesfremkaldende opslag relaterede sig til dette emne, som også var det emne med allerflest slettede kommentarer.

I hælene på #metoo ligger seksuelle krænkelser også i toppen af de mest debatterede og kommenterede emner. Også her må moderatorerne ofte på overarbejde for at få slettet alle kommentarer, der overskrider DR’s retningslinjer. Der var fire MeToo-relaterede opslag blandt de 50, og alle fire omhandlede danske politikere, enten som ofre for krænkelse eller som krænkende. Den dårlige tone i kommentarerne på disse opslag er rettet mod begge parter, men er også ofte angreb på andre brugere – som resultat af uenigheder i debatten.

De resterende opslag er sværere at kategorisere, men omhandler oftest polariserende og kontroversielle emner, der kan lede til hårdtonet debat. Eksempler inkluderer Veganerpartiets ønskede lukning af det konventionelle landbrug, et Detektor-afsnit omhandlende tykaktivisme samt Mette Frederiksens udtalelse i omskæringsdebatten.

Arrig algoritme mod manuel moderation

Som det blev nævnt af Mette Frederiksen i Folketingets åbningstale, er den demokratiske samtale blevet for hård, særligt på de sociale medier. Hvor Facebook har proklameret, at de gennem deres algoritme modererer farligt og hadefuldt indhold, er det for nyligt kommet frem, via Frances Haugen’s whisteblowing, at denne moderation er utilstrækkelig, særligt på mindre sprog. Der er heldigvis allerede kræfter, der arbejder ihærdigt mod en mindre hård tone i kommentarsporet på de dansksprogede dele af sociale medier.

En af disse er de føromtalte Analyse & Tal, der har udarbejdet en algoritme specifikt til det danske sprog, der kan identificere hadtale og personangreb. Også flere forskningsinstitutioner, herunder Alexandra Instituttet, arbejder på maskinlæringsmodeller, der kan bruges på dansksproget tekst.

Ved at træne en computer til at genkende kommentarer, der opfylder en række kriterier og dermed kategoriseres som hadtale, vil det i fremtiden være muligt for moderatorer at tage udgangspunkt i en prioriteret liste af kommentarer, hvor de potentielt mest hadefulde kommentarer bliver markeret automatisk, så disse kan modereres først.

Men selv med teknologisk hjælp, overskrider så tilpas mange brugere retningslinjerne i DR Nyheders kommentarspor, at en algoritme næppe vil kunne afhjælpe problemet fuldstændigt. Moderatorerne vurderer nemlig i dag hver eneste kommentar, inden den slettes. Mængden af kommentarer, der kræver moderation, er så stor, at det kræver markant menneskelig arbejdskraft for at sikre et forum frit for raseri og skældsord.

Alternativet er et kommentarfelt, hvor intet modereres. Hvor selv de mest hadefulde kommentarer får lov at blive stående – til frit skue for alle, der vover sig ind på Facebook. Det vil antageligvis resultere i så dårlig stemning, at endnu flere dropper det sociale medie. Eller måske vil hård tone og hadtale blive normaliseret og skabe stadigt større splid mellem de respektive poler i de letantændelige emner; en udvikling der kan have både sociale og politiske konsekvenser.

Det er svært at sige, om Facebook selv vil løse problemet. Men faktum er, at det polariserende indhold skaber meget brugerengagement – både i form af likes, dislikes og kommentarer. Det medfører, at det polariserende indhold bliver prioriteret af Facebooks algoritme, og på den måde vil teknologien sørge for, at endnu flere danskere bliver eksponeret for netop den type indhold, der får dem op i det rasende røde felt.