Tv-alteret har i årtier været samlingspunktet i de danske hjem, når mørket faldt på. Men de personaliserede og algoritmiske streamingtjenester har i det seneste årti gjort oplevelsen foran skærmen mere asocial. Mængden af valgmuligheder er steget eksplosivt, samtidig med at serier, film og dokumentarer målrettes dig, mig, unge, gamle, mænd og kvinder. Og vi er ikke længere indlagt til at følge med, når de andre i familien ser noget på husets fjernsyn, for indholdet kan tilgås på alle tænkelige devices. Således kan far streame Premier League på sofaens langside, mens mor lige ved siden af ser Handmaid’s Tale på hjemmets iPad. Inde på teenageværelset streames der Stranger Things på computeren.
Hvor blev samseningen af?
Det er ikke kun tilkomsten af streaming, der har gjort, at samseningen er blevet udfordret. Det hele startede faktisk ovre på det traditionelle tv. I takt med at flere tv-kanaler fandt plads på fjernbetjeningerne op gennem 80’erne, 90’erne og 00’erne, blev vores tv-vaner langsomt mere fragmenterede: sport til mændene, krimi til kvinderne og børneindhold til de mindste (groft karikeret, naturligvis).
Samtidig kom der flere skærme ind i de danske hjem, hvilket fik danskerne til i højere grad at se hver for sig. Nu kunne man jo. Andelen af danskere, der bor alene, steg også fra 32 % i 80’erne til 38 % i dag. Og så er det i sagens natur svært at se indhold sammen med andre. Sammenlagt bidrog disse forhold til, at vi begyndte at sidde mere alene foran fjernsynet: Hvor 55 % af alle tv-minutter blev set med to eller flere personer foran tv-apparaterne i 1992, var tallet faldet til 42 % i 2012, og i 2022 er det kun 26 % af tv-forbruget, der sker i selskab med andre.
Med streamingtjenesternes indtog i 10’erne blev udbuddet så enormt og specialiseret, at de fleste nu kan finde noget mere personligt relevant end det fælles.
Fra 2022 har det været muligt at måle streamingseningen på det danske marked. Her viser de første tal, at samseningen er lavere på streaming end på tv. For hele døgnet gælder det, at kun hvert femte minut, 20 %, streames i selskab med andre, og i primetime ligger det som på tv lidt højere med 36 %.
Vaner, live og familieformater samler
Det er en klar og tydelig tendens, at de fleste streamingtjenester fremstår med et mere ensomt forbrug, om man vil. Hvor tv-kanalerne DR1 og TV 2 har henholdsvis 37 % og 34 % samsening over hele døgnet, er der kun 7 % samsening på YouTube, 11 % på Apple tv+ og 12 % på Discovery+.
De danske tjenester TV 2 Play og DRTV er blandt dem, der har den største andel af samsening. Årsagen er først og fremmest, at disse tjenester tilbyder live-streaming af blandt andet underholdning, drama og nyheder, som for mange er vane- og familiesening, typisk betinget af et givent tidspunkt på dagen. Disney+ har som de danske tjenester en relativt større andel samsening end flere andre amerikanske tjenester, på trods af at de ikke tilbyder et lineært feed – til gengæld henvender meget af indholdet sig til børn, som enten ser sammen med søskende eller forældre.
De store tjenester Netflix og HBO Max har henholdsvis 26 % og 24 % samsening og placerer sig meget gennemsnitligt ift. de andre tjenester. Disse tjenester indbyder også i højere grad til, at man kan se netop det indhold, der matcher egne præferencer bedst. Individuelle profiler samt algoritmiske og personaliserede anbefalinger er nogle af de tekniske løsninger, der fordrer egostreaming.
Unge streamer mest alene
Blandt de 15-29-årige er der kun 17 % samsening mod de 24 %, som er gennemsnittet blandt alle brugere på tværs af tv og streaming. Igen er forklaringen nok ganske logisk: Mange unge bor alene, har et mere nichet og unikt medieforbrug, ser sjældnere live-tv og bruger medier på mindre skærme, som det er besværligt at samles for mange rundt om. Og så er de i øvrigt den primære brugergruppe på tjenester som YouTube og Discovery+, hvor meget indhold – særligt på YouTube – er skræddersyet individuelle behov, og hvor der samtidig er enormt meget forskelligt at vælge imellem.
Der er dog også et andet interessant aspekt i samseningen på tværs af målgrupper og platforme, som det er svært at overse, og det er, at traditionelt tv for børn og unge har en markant højere andel af samsening end deres mere modne medborgere. Det er tilsyneladende på det oldgamle flow-tv, de yngre generationer mødes med venner, søskende og forældre for at se Bagedysten, Vild med dans, X Factor og store sportsbegivenheder, som trods alt er sjovere at se med andre end alene.
Er der stadig noget at samles om?
Når de unge streamer alene, og samseningen samtidig falder i hele befolkningen, kan man godt gå og bekymre sig lidt. Er der mon noget, vi i fremtiden gerne vil se sammen? Noget at samles om?
Forbrydelsen, Krøniken og Badehotellet er alle store danske tv-succeser med mange millioner seere og store andele af samsening – her er det altså mere reglen end undtagelsen, at både far, mor og teenager samles om samme skærm i stuen. For Krønikens fire sæsoner lå niveauerne på 70 % samsening, Forbrydelsens tre sæsoner havde 69 %, og Badehotellet ligger også over 60 % på stort set alle sæsoner. Derudover skiller enkelte tv-udsendelser sig ud, fx MGP, X Factor, Disney’s Juleshow og nytårstaler, med over 80 % samsening. Programmerne har det til fælles, at det er formater, der har mange år på bagen, og at der for de sidstnævntes vedkommende er opbygget vaner omkring bestemte tidspunkter på året, hvor man traditionen tro samler sig.
På streaming findes denne tidslighed ikke i samme udstrækning. Der er dog stadig nogle programmer, som kan få streamerne til at rykke sammen i sofaen. En stikprøve blandt DR og TV 2’s streamede programmer viser, at det typisk er underholdningsformater, livsstilsprogrammer og fiktion, der kan samle os. På listen over programmer med høj samsening er blandt andet familieserien Det forsvundne ravkammer samt fiktionsserierne Badehotellet og Sommerdahl. Men også velkendte formater som X Factor, Alene i vildmarken, Løvens hule og de nye TV 2-programmer Hvem holder masken? og Linde på Langeland giver fortsat anledning til at mødes i stuen.
Nye former for samsening
Når alt kommer til alt, er det selvfølgelig også en overvejelse værd, om definitionen af samsening – at noget sker på samme tid, samme sted – er tidssvarende. At sidde i den samme sofa og se et tv-program, mens det afspilles, er ikke nødvendigvis mere korrekt samsening end at se den samme serie på forskellige tidspunkter. Man kan måske egentlig godt være fælles om tv- og streamingindhold, selvom det forbruges på forskellige tidspunkter.
Digitale løsninger giver nu også mulighed for at se sammen på nye måder – noget, der endnu ikke er slået igennem herhjemme for alvor, men som dog bruges af nogle (fx på e-sport), og som måske kan være fremtiden for fællesskabet. Viewing parties, Teleparties og lignende tekniske foranstaltninger er allerede indlejret hos flere tjenester, og på DRTV har det især været ungdomsserier og sport, der har lokket brugere sammen fra hver deres IP-adresse med funktionen Se sammen.
Det er for tidligt at dømme samseningen ude, selvom udviklingen peger i én retning, alt imens flere og flere danskere bor alene, får flere og flere tjenester og samtidig får mere og mere smag for det skræddersyede indhold. Du kan læse nærmere om hvilke få programmer, der fortsat kan samle millioner seere, i artiklen Hvad blev der af en million seere?