Tv plejede at være en nogenlunde overskuelig størrelse. Det var det, der blev sendt i fjernsynet, og som blev set live eller måske båndet til næste dag, hvis man havde en VHS-maskine. I dag er det lidt mere kompliceret.

Grundlæggende mener vi i DR Medieforskning, at man kan inddele sening i to distributionsformer: traditionelt tv og streaming. Herudover kan seningen inddeles i, om det er live eller on demand. Det giver fire felter.

I tv-branchen har man gennem mange år arbejdet med en forståelse af tv som værende ”live+VOSDAL” (Viewed On Same Day As Live), hvilket er en opgørelse, der tager udgangspunkt i, hvad der har været broadcastet i et givent døgn. Det vil sige, at ser man på et programs seertal efter denne definition, så ser man på hvor mange seere, der så dette program på broadcast-tidspunktet (fx fredag kl. 20), og hvor mange der eventuelt i samme døgn har set programmet forskudt efter broadcast-tidspunktet. Det er det, som nogen vil definere som ”traditionelt tv”.

I DR Medieforskning benytter vi termen ”traditionelt tv” om tvsening via broadcast, som er live eller VOSDAL.

Også når det kommer til definitionen af streaming, skal man holde tungen lige i munden. For selvom de fleste nok vil mene, at streaming af et program på Netflix er at sidestille med at se et program på DRTV, så bliver det mere mudret, hvis man tænker på YouTube. YouTube er en videoplatform som rummer meget indhold som er tv-lignende, men så sandelig også meget, som ikke er det. Skal det så tælles med som streaming i en opgørelse over danskernes tv-vaner? Og hvad i øvrigt med den video-streaming, der foretages på sociale medier?

I DR Medieforskning benytter vi termen ”streaming” om den sening, der foretages via streaming (videoindhold set via en internetforbindelse), hvad enten den er live eller on demand. Streaming på sociale medier medregnes ikke.