Af Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning
DR er en public service-institution, født som monopol – først på radio og sidenhen også på tv. Derfor var husets historiske fokus på, hvad man mente danskerne havde godt af, mens man kun sekundært kerede sig om, hvad danskerne mon egentlig selv mente. Seertal, brugerundersøgelser og programtests var alle begreber fra en fremtid, som endnu ikke eksisterede. Danskernes forhold til statsradiofonien bestod i, om man havde apparaterne tændt eller ej. Alternativerne eksisterede ikke, og i de første mange år betaltes licens alene af den årsag, at det faktisk kun var et fåtal af danskerne, der rådede over apparater til at modtage udsendelserne fra Danmarks Radio.
Det vil dog være en overdrivelse at sige, at DR var helt uinteresseret i brugernes perspektiv. I 1929 havde man nemlig været uforsigtige nok til at gennemføre en undersøgelse, hvori lytterne blev opfordret til svare på, hvilke programtyper de gerne ville have flere af, hvilke de ønskede færre af, og hvor tilfredse de var med længden af de forskellige udsendelser.
Kammerherre Christian Lerche, der var den første formand for Radiorådet fra 1925 til 1939, brød sig ikke om tanken og formulerede da den evige balanceakt i public service: ”Man maa først gøre sig klart, om man skal lægge Vægten paa Radioen som Kulturfaktor eller som Underholdning.”
Da resultaterne forelå, viste det sig, at Lerche havde set helt rigtigt. Internt talte man om Balalajka-undersøgelsen, for den viste, at lytterne ønskede mindre ”tung” klassisk musik, færre foredrag, og at der blev skruet lidt ned for undervisningen. I stedet ville de have mere ”let” musik, militærmusik, dansemusik, muntre skuespil og sketches. Men Statsradiofonien var endnu ikke klar til at gå balalajka-vejen, hvorfor undersøgelsens resultater i det store og hele blev gemt langt væk, så man kunne fortsætte som hidtil.
Potentialet i brugerperspektivet var dog ikke helt skrinlagt, for i 1972 valgte man efter svensk forbillede at oprette en forskningsafdeling i DR. Her skulle man forske og berige institutionen med indsigter om brugerne. Det viste sig hurtigt, at akademisk forskning ofte er kendetegnet ved en forholdsvis stor grundighed og deraf følgende langsommelighed, som slet ikke egnede sig til temperamenterne i husets ledelseslag.
Derfor blev fokus hurtigt skubbet væk fra det akademiske over mod det mere anvendelsesorienterede. Det skulle med andre ord gå stærkere; indsigterne skulle kunne bringes i direkte anvendelse i programproduktionen og på ledelsesgangene. Og resten er historie.
I dag, årtier senere, er brugerperspektivet af større betydning end nogensinde for DR. Efter monopolbruddet har DR måttet omstille sig til en konkurrence om seernes og lytternes gunst – en konkurrence, der hele tiden vokser og kræver udvidede forståelser for brugerne og deres behov. Og netop dette arbejde med brugernes perspektiv har, lige siden Christian Lerches tid, været en balancegang. Det står mejslet i sten, at DR skal samle og oplyse danskerne, men om vægten skal lægges på ”samle” eller ”oplyse” har altid været en diskussion. At brugerperspektivet står i modsætning til oplysningsopgaven, er dog en forsimplet forestilling. I virkeligheden er de to opgaver hinandens forudsætninger.
I en tid, hvor mængden af medietilbud øges markant, og konkurrencen er blevet global, er forståelsen af danskerne et konkurrenceparameter. Fordi vi i DR kan slå os op på at kende danskerne bedre end tech-giganterne, sociale medier og internationale platformstjenester, har vi fortsat en chance for at bryde igennem støjen. En chance for at samle og oplyse danskerne med godt public service-indhold.
Af den årsag arbejder vi troligt og nysgerrigt videre på at indhente viden om danskerne, deres medieadfærd, holdninger og behov. Brugerindsigter, der i nutidens DR altid bringes til bordet, når vigtige beslutninger skal træffes.
Også i denne udgave af Medieudviklingen forsøger vi at dele vores brugerperspektiv med dig som læser. Hvem ved? Måske du kan genkende dig selv i en eller flere af artiklerne?
I statusartiklen gør vi året op og konstaterer, at 2022 blev det første år, hvor størstedelen af danskernes mediebrug var digitalt. Vi ser på streamingens betydning for tv’ets evne til at samle danskerne – både om de samme programmer og på samme tid. Vi går også helt tæt på de unges livsverden og på et af de yngste, men samtidig hurtigst voksende, medier, nemlig TikTok. Danskernes nyhedsforbrug bliver også gået efter i sømmene, når vi studerer, hvordan vores nyhedsvaner har ændret sig på blot et årti – og så forholder vi os til det faktum, at flere og flere vender nyhederne ryggen, den såkaldte news fatigue.
God læselyst!