Klima-krise. Corona-pandemi. Ruslands invasion af Ukraine. Inflation og forsyningskrise. Alle er det indgribende nyhedshistorier, som nok nær alle voksne danskere frivilligt eller ufrivilligt er stødt på mange gange de seneste år. Historier, der tegner et dystert billede af vores skrøbelige verden og giver de fleste panderynker.

En af konsekvenserne ved en sådan overflod af negative nyheder er, at brugerne aktivt vælger at følge mindre med i nyhederne end tidligere. I år peger Reuters Institute Digital News Report på, at 20 % af danskerne ofte eller indimellem aktivt undgår nyhederne – et tal, der er steget fra 15 % i 2019. Ifølge Reuters rapport er det især unge, der ikke opsøger nyheder aktivt. Næsten hver tredje unge dansker undgår nyheder, og tallet stiger. En ung kvinde forklarer det således:

”Som sagt følger jeg ikke altid lige med, og det er, fordi jeg er nødt til at fokusere på nogle af de positive ting i livet og bare gerne vil undgå at blive for påvirket.” (Kvinde, 23 år, Sønderjylland)

Flere oplever, at nyhederne har en negativ effekt på deres velbefindende. Selvom Danmark ligger lavt sammenlignet med andre lande i undersøgelsen, er det alligevel en bemærkelsesværdig udvikling. Særligt én årsag til at fravælge nyheder går igen, når vi spørger brugerne: oplevelsen af at være blevet præsenteret for de samme negative historier, uden forløsning, længe.

Negative ladninger går i selvsving

Under corona-pandemien steg nyhedsforbruget på de fleste nyhedssider og -platforme i dagene før og efter den store nedlukning i marts. Efterspillet viste dog, at mange danskere relativt hurtigt i forløbet skruede ned for deres nyhedsforbrug eller helt undlod at følge med. Blandt andet faldt seertallene til pressemøderne hen ad vejen. Spørger man danskerne, gør samme udmatningseffekt sig gældende, når det kommer til historier om krigen i Ukraine. I DR Medieforsknings undersøgelse af nyhedsbehov anno 2022 forklarer en nyhedsbruger:

”Ukraine-historier springer jeg fuldstændig over. Jeg har hørt det, som jeg synes var vigtigt at høre, så det dér med at holde mig konstant opdateret, det bliver jeg bare deprimeret af.” (Mand, 28 år, Midtjylland)

Danskerne forklarer, at bægeret flyder over, og at det aktive fravalg af nyheder sker, når de lidt for længe har følt sig overvældet af den negative energi, de oplever strømme ud af nyhederne. De må slukke radioen, klappe den bærbare sammen eller flygte fra TV Avisen og ind i den nærmeste anden verden, som streamingtjenesten har at tilbyde. De går i hi. For nu eller for en længere periode. De handler på en følelse af, at de skal passe på sig selv og bruge deres tid på ting, der ikke gør dem i dårligt humør. En nyhedstræt dansker forklarer:

”Nyheder er ofte negativt ladet. Jeg vil gerne forsøge ikke at blive for påvirket, så jeg forsøger at holde det, der ikke direkte vedrører mig, ude. For jeg kan ikke gøre noget ved det – det gør bare min tilværelse mere dårlig.” (Kvinde, 30 år, Sjælland)

Relevans og håb efterspørges

Oplevelsen af magtesløshed går igen blandt de nyhedstrætte danskere, som helt grundlæggende efterspørger to ting for at komme trætheden til livs: relevans og håb. Lad os begynde med relevansen, der udspiller sig som en form for nytteværdi.

What’s in it for me, spørger mange ubevidst sig selv, inden en personaliseret streamingtjeneste eller en interessespecifik podcast løber med dagens dyrebare opmærksomhed. Vi søger personlig relevans og udbytte. Det kan således være en træls nyhed, når energikrisen fører til, at termostaterne skal skrues ned i skolerne, men den er også relevant, fordi den berører husets, naboens eller kollegaens børn. Det er en nyhed, de fleste kan bruge til noget, handle på og forholde sig til. Men når nyheden om, at endnu en delstat i USA indfører abortlov, derimod toner over skærmen, er det ikke bare en træls nyhed – den kan også være svær at placere et meningsfuldt sted, for hvad kan vi egentlig gøre med den information? Og hvis bægeret for den nyhedstrætte dansker allerede er fyldt til randen med negative nyheder, kan sådan en historie virke både ubrugelig og uoverskuelig. Og måske er det så bare nemmere at filtrere den helt fra og undgå afmagtsfølelsen? En nyhedsfravælger fortæller om sin strategi:

”Hvis jeg søbede rundt i de her hårde nyheder, så ville jeg blive trist og negativ, så jeg har taget en beslutning om, at det, som jeg ikke kan ændre, vil jeg heller ikke bruge min energi på.” (Kvinde, 53 år, Sjælland)

Det andet efterspurgte behov i opgøret mod bekymrende nyheder og nyhedstræthed er oplevelsen af håb. At de negative historier ikke får lov at stå og blafre – hverken i den enkelte nyhed eller hen over dage, måneder og år, som danskerne har oplevet det med nyhederne fra både Ukraine og corona-land. Danskerne vil allerhelst slippe for at sidde drænede og magtesløse tilbage med en følelse af, at dårligdom står i stampe, når de har set, hørt eller læst en nyhed, men derimod introduceres for et fremsyn, mulige løsninger eller udviklinger. En nyhedsbruger forklarer:

”Hvis historien fx er en oversvømmelse, så vil jeg hellere præsenteres for mere principielle initiativer for at hindre klimaforandringer, end jeg vil høre personhistorien om manden, der mistede sit hjem. Det kan jeg ikke gøre noget ved, andet end at blive trist.” (Mand, 49 år, Syddanmark)

Danskerne ved, at verden går frem på rigtig mange måder, og når nyhederne kredser om konflikten – både i form og indhold – føler de sig unødigt ført bag lyset. De oplever, at medierne udvælger negative historier eller problematiserer, og de kan blive bekymrede for, at både nyhederne giver dem, men at de også selv langsomt tilegner sig, et skævt billede af virkeligheden. Og med det mister nyhederne simpelthen deres troværdighed. Og hvorfor var det så lige, man skulle vælge dem til?

Hvad så nu, nyhedsmedier?

Man behøver ikke at lede efter dem længe. Krigen i Ukraine, terrorfrygt og termostater i skolerne. De negative nyheder er overalt, og de påvirker flere og flere danskere følelsesmæssigt. At doomscrolle er ikke længere en tvangshandling forbeholdt mennesker med uønskede tvangsmønstre. Det er et mønster, mange føler, de havner i, når de læser nyheder på telefon eller pc – slet og ret, fordi positive nyheder bare er i fåtal i de her dage.

Et stort spørgsmål står nu tilbage. Skal medierne rette ind eller fortsætte ufortrødent? Måske svaret findes et sted midt imellem. Den demokratiske samtale er vigtig, men den kræver også, at nogen både kan og vil snakke. Vores fælles samtale hænger i en tynd tråd, hvis endnu flere danskere må se sig nødsaget til at fravælge nyheder og dermed også skærmer sig fra input til at forstå og indgå i samfundet.

Og så ender vi ved det forsigtige bud på et midtsøgende, pragmatisk svar for de danske, traditionelle nyhedsmedier: Lyt til danskernes behov, og giv de negative historier et ekstra skud relevans og håb. Det kunne være et sted at starte. Om ikke for humørets og troværdighedens, så for samtalens skyld.