Her er oversigten over program- og sendeplansændringer

På grund af corona sender DR i denne tid efter en særlig plan. Programmer og sendeplaner vil være ændret. Læs mere om baggrunden på dr.dk/programændringer.

(Foto: Uffe Weng © Uffe WengGunl¿gsgade 33)

På indholdssiden vil fokus være på nyheder og oplysning bredt ud til danskerne, særlige tilbud til familierne og på at understøtte dansk kultur i en periode, hvor mange tilbud er lukkede.

Fordelt på tre pejlemærker ser indholdet fra

DR
på nuværende tidspunkt sådan ud:

Nyheder og oplysning bredt ud til danskere

  • Markant mere nyhedsdækning. Omkring seks gange så meget dagligt live-tv på DR1 som vanligt. Faste TV-aviser gennem dagen, transmissioner af pressemøder også på DRTV og størstedelen af dr.dk fokuseret på corona.

  • De faste tidspunkter for ekstra TV Avisen er kl. 12 og kl. 16 (mandag til fredag), derudover sender vi TV Avisen ekstra fra kl 7-9 om hverdagen, og fra kl. 8 til 10 lør-søn, indtil videre.

  • Ny DR1-aftenflade: Fra 6. april har DR1 iværksat en ny aftenflade. Programmet ’Danmark derhjemme’ sendes kl. 19.05 i hverdagene, mens 'Råd til corona', der fokuserer på de økonomiske konsekvenser ved corona, også i hverdagene vises efter 'TV Avisen' kl. 21.25. ’Lægens Bord’, hvor tv-lægen Peter Qvortrup Geisling sammen med eksperter svarer på seernes spørgsmål, sendes hver torsdag. Her kan danskerne dele erfaringer med livet under corona og få fakta om corona.

  • ’Ultra Nyt’ er flyttet til DR1 og ligger som afslutning af denne aftenflade. Nu tilbydes også en tegnsprogstolket udgave af ‘Ultra Nyt’, den sendes mandag-fredag på Tegnsprogskanalen.

  • ‘Horisont’ vil fortsat sikre det internationale perspektiv på corona.

  • På radioen er der - udover radioaviser og faste formater som ’Orientering på P1’, der er med fuldt fokus på corona, lanceret en række nye programmer.

  • P1 vil fra mandag den sender direkte taleradio i tidsrummet 6.00 til 18.00. Fra klokken 6.00 til 10.00 vil der blive sendt “P1 Morgen”. Alle pressemøder fra myndigheder o.l. vil blive transmitteret i fuld længde

  • P1 sender ’P1 Direkte med Clement’, der går bag om corona-krisen lørdag d.21. og 29. marts.

  • P1 sender Hjernekassen live dagligt kl. 11.00-12.00 fra torsdag d. 19. marts.

  • P1 sender 'Brinksmanns briks dagligt kl.10.00-11.00 fra mandag d. 30. marts.

  • P1 sender 'Verdens ifølge Gram' hver tirsdag kl. 9.05-10 fra d. 20. april.

  • P1 sender 'Følg pengene' hver onsdag kl. 9.05-10 fra d. 20. april.

  • P1 sender 'Slotsholmen' hver torsdag kl. 9.05-10 fra d. 20. april.

  • P1 sender 'Mennesker og medier' hver fredag kl. 9.05-10 fra d. 20. april.

  • P4 vil der fortsat blive sendt live døgnet rundt, og der vil være regionale opdateringer hver halve time.

  • P4 sender 'Toner' hver søndag kl. 15-18.

  • Fra kl. 6.00-9.00 sendes P4 morgen live fra 8 distrikter.

    Der sendes Radioaviser på alle kanaler samt regionale nyheder på P4 og P5 som vanligt.

  • Desuden kører nyhedspodcasten ’Genstart’ alle hverdage med historier, der kommer i dybden med corona.

  • Der vil være forklaringsformater på DRTV med corona-relateret stof

Særlige tilbud til børn og familier, der er mere hjemme

  • Udover ’Ultra Nyt’ har DR Skole udgivet tre pakker med information om corona rettet mod henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. DR har ligeledes frigivet hjemmeundervisningsmateriale, som forældre frit kan bruge.

  • Hver morgen vil mindst én kvalitetsbørnefilm blive programsat på Ramasjang for de mindste, og filmene vil også kunne streames på DRTV. I samme ånd sendes børnefilm som børn og forældre kan se sammen fredag og lørdag klokken 20.00.

  • Til de 4-8-årige er DR’s Ramasjang-app netop blevet opdateret med nyt udtryk og indhold. For at flest mulige får glæde af appen vil den også virke på ældre iPads, der ikke længere supporteres af Apple, om end i en lettere begrænset udgave.

  • Fire fredage i træk er Silja Okking klar med en ‘rullinge’-konkurrence på DRTV og Ramasjang. Med start 27. marts får børnene til opgave at lave den bedste tema-rulling. Børnene må udelukkende bruge ting, som de kan finde derhjemme – der opfordres ikke til indkøb.

  • På streamingtilbuddet DRTV findes der nu en lang række nye kvalitetsdokumentarfilm samt naturprogrammer oveni udbuddet af dansk og nordisk drama, der allerede er til rådighed.

  • I påsken lancerer DR årets største satsning – en serie om Danmarks natur, hvor danskerne får mulighed for at opleve den danske natur på en hidtil uset måde på dansk tv. Den er en del af et større tema om netop dansk natur, som ruller over de fleste af DR’s flader med mange timers oplevelser for hele familien.

  • P3 sender mellem 8 og 10 timer liveradio om dagen. Her skiftes kanalens værter om mikrofonen med en mission om at formidle de vigtigste informationer om corona-virus til alle unge og samtidig sikre fællesskab og selskab til de unge lyttere.

  • På DR2 og DRTV vil der være mulighed for at starte dagen med morgengymnastik.

Understøtte dansk kultur, mens mange kulturtilbud er lukket ned

  • I en tid, hvor en lang række kulturinstitutioner er lukket ned, bringer DR2 og DRTV en række film, koncerter og kulturprogrammer ud til danskerne. Desuden vil der flere gange om ugen være anbefalinger af kulturtilbud, som kan opleves hjemmefra.

  • Danske kunstnere har svært ved at komme ud med deres musik under corona-krisen, da blandt andre spillesteder holder lukket. Af samme grund mangler danskerne steder at opleve den danske musik. Derfor skruer DR nu ekstra op for den danske musik på alle radiokanaler.

  • P5, P6BEAT og P8JAZZ sender musikflader døgnet rundt.

  • Fra den 20. april kl. 10-12 sender på P6BEAT 'Formiddag med Simpson' – musikformidling fra Mikael Simpsons lejlighed. Masser af dansk. Musikprofil: mere etableret og meget mere mangfoldig end resten af fladen.

  • Fra den 20. april kl. 12-15 på P6BEAT: P6 BEAT m. Jacob Hinchely – musikformidling med fokus på den nye danske musik – bl.a. med anbefalinger fra andre værter samt nyheder om festivaler o.l. Musikprofil: Nyt og vækstlag.

  • Hver morgen kan danskerne synge morgensang med Phillip Faber på DR1 og P2. Dette kan danskere i udlandet også se via DRTV.

  • P2 sender ’Morgenandagten’ direkte fra Københavns Domkirke, og der er transmission fra gudstjenester om søndagen på DR2.

Øvrig folkeoplysning m.v.

  • DR.dk holdes i luften i videst muligt omfang for at opdatere danskerne med nyheder.På tværs af tv, radio, web og DRTV vil der fortsat køre spots fra myndighederne.

  • Kulturministeriet har besluttet, at kampagnen for overgang til nyt antennesignal er sat i bero. Læs mere her

  • Flere streamingtjenester har meddelt, at de skruer ned for kvaliteten for ikke at overbelaste nettet. I forhold til DRTV følger DR nøje om nettet i Danmark overbelastes. Skulle det ske, er man klar til at skrue ned for kvalitet på livesignal

  • Tilgængelighed: DR tilbyder undertekster på næsten alle programmer – herunder de mange liveudsendelser om corona-krisen. Synstolkning er påvirket af de mange hjemsendte medarbejdere i DR og er derfor sat på pause. Der ligger fortsat mange synstolkede programmer på DRTV – blandt andet dramaserier, men under krisen kommer der ikke flere til. Tegnsprogskanalen sender fortsat i denne tid en blanding af DR- og TV 2-programmer. På dr.dk/ligetil findes der desuden et let tilgængeligt overblik med nøje udvalgte artikler og videoer til dem, der føler, at den daglige strøm af nyheder om coronavirus er uoverskuelig. Siden opdateres dagligt, mens det også er muligt at tilgå daglige nyhedsindslag produceret til døve.

Aflysninger og programmer der udgår

  • ‘21 Søndag’ udgår d. 12. april

  • Sportsmagasinet udgår indtil videre

  • Aftenshowet sender ikke fra 16/3

  • Tegnsprogsprogrammet ”Tidens tegn” udgår indtil videre

  • DR Koncerthuset har aflyst alle arrangmenter - foreløbigt frem til den 27. marts. Læs mere her.

  • P3 Guld skulle have været afholdt i Aalborg den 28. marts, men det udskydes til senere på året.

  • Alsang i Frederiksberg Have, der skulle have været afholdt den 4. maj, udskydes til senere på året.

  • ’Skolernes sangdag’ – den årlige musikdag, hvor børn over hele landet synger, og hvor DR2 transmitterer direkte, er udskudt fra fredag den 3. april. 'Skolernes sangdag' afholdes i stedet, efter planen, mandag den 15. juni.

  • Eurovision Song Contest 2020 er desværre aflyst. Nærmere detaljer følger