Forkert udlægning af løntilbud til ukrainske flygtninge

Det var en fejl, at DR ikke nævnte at et løntilbud til ukrainske flygtninge var efter skat.

DR skulle i et indslag om aflønning af ukrainske flygtninge have forklaret, at et konkret løntilbud var efter skat. (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix) (Foto: © Kristian Djurhuus, Ritzau Scanpix)

I et indslag i TV Avisen kl. 18.30 d. 6. juni fortalte DR om fagbevægelsen, der vil gøre det muligt at straffe arbejdsgivere der underbetaler ukrainske flygtninge.

I indslaget indgår et eksempel på et jobopslag. Opslaget er med i indslaget og her fremgår det at lønnen vil ligge på 80 - 90 kroner efter skat. I vores speak undlader vi dog at forklare, at lønnen er efter skat. Det skulle vi have gjort.

DR beklager fejlen.