Præcisering: Fald i beskæftigelsen er ikke det samme som en tilsvarende stigning i ledigheden

Under den sidste tv-debat mellem de tre statsministerkandidater søndag aften på DR1 var der et faktaskilt i bunden af skærmen, hvor der stod: " Til næste år vil 100.000 miste deres job, spår de økonomiske vismænd ".

I samme forbindelse henvender DR’s vært sig til kandidaterne og siger: Hvis man hører vismændene lige nu, de siger, at næste år forventer vi negativ vækst. 100.000 flere der står uden job.

Dette er en upræcis formulering.

Et fald i beskæftigelsen er ikke det samme som en tilsvarende stigning i ledigheden.

DR beklager.