Upræcis omtale af funktionelle lidelser i P1-programmet 'Sygt Nok'

I P1 programmet ”Sygt nok” om funktionelle lidelser blev ME ikke beskrevet korrekt.

Sygdommen Myalgisk Encephalomyelitis (ME) - også kendt som Kronisk Træthedssyndrom blev fremstillet upræcist i P1-programmet "Sygt Nok".

Programmet fik ikke præciseret, at Myalgisk Encephalomyelitis (ME) er en selvstændig diagnose. Det besluttede Folketinget i 2018, hvor ME fik sin egen diagnose. Dette blev ikke præciseret i programmet, hvor ME blev nævnt som en del af behandlingen på de regionale centre for funktionelle lidelser, og det beklager vi.

Patienter med sygdommen ME - tilbydes dog også behandling på de regionale centre for funktionelle lidelser.

Det gør de, selvom ME ikke betegnes som en funktionel lidelse.

DR beklager og præciserer.