Jul hele året - for hjemløse og socialt udsatte

Velkommen til 'Jul Hele Året' - et initiativ skudt i gang af 'DRs Store Juleshow'.

Jacob Riising og Sofie Linde er værter for 'DRs Store Juleshow 2016'. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Danskerne åbner deres hjerter, når det er jul, og i december måned er der run på hos herberger og suppekøkkener. Der er mange, der gerne vil give en hjælpende hånd, donere noget tøj eller gøre noget andet godt for hjemløse borgere.

Så for at bidrage til at de gode gerninger kan forsætte i hele 2017, sætter DR under overskriften ”Jul i Danmark” fokus på hjemløse borgere. I samarbejde med flere danske kommuner vil der være jul hele året og dermed en mulighed for, at alle borgere kan gøre noget godt for de hjemløse borgere i hele Danmark året igennem.

Nedenfor kan du se hvornår og hvor, der er 'Jul i Danmark', og læse mere om det aktuelle arrangement og se, hvordan man kan hjælpe til eller komme i kontakt med arrangørerne.

Kommende julearrangementer

  • Se nedenfor hvor henne og hvem du kan skrive til, hvis du gerne vil hjælpe.

  • Aarhus 24. septemberHvad: Søndag eftermiddag kan jo godt være lidt søvnig, stille, grå og med den der lidt melankolske alt-er-lukket-stemning hængende over byen. Men sådan behøver det ikke at være. Søndag den 24. september fra 16 – 20 er der god kaffe og kage fra vores lille café, aftensmad fra Gullashkanonen, tre bands på scenen og masser af lys, bål og fakler i Håbets Allé. Alt sammen er gratis for det handler om at give. DR havde i forbindelse med deres årlige juleshow en mission om, at det ikke kun skulle være i december, at man gav noget ud. Hver måned hele året skulle der være et event, i en større dansk by, hvor vi giver lidt ud til hinanden og dem der har det svært. Arrangementet har ikke som sådan noget med jul at gøre, så man behøver ikke decideret frygte julemænd og pebernødder her i september måned. Synes du også søndagen er lidt lang, så kom ned og hyg, med musik, bål, mad, kaffe og alle mulige slags mennesker. ALLE er velkomne. Vi håber, Ivil være med til at sprede budskabet der hvor I færdes, og kom gerne i blandet flok – i Håbets Allé er der plads til alle, inklusion og fællesskab er kodeordene.

    Kontakt: Svend Hamann, svpe@aarhus.dk

  • Sønderborg TBAKontakt: Martin Skovmand maso@sonderborg.dk

Kontakt

Har du en nyhed inden for området, så send den til:

Katarina Scheef, redaktør, DR Event,ksck@dr.dk Mobil: 23700367

Poul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbipoul@husforbi.dk Mobil: 52409079

Facebook
Twitter