DR Nyheder og DR Sporten holder redaktionerne åbne

Hvordan bliver Radioavisen, TV-Avisen, Ultra Nyt og P1 til? Det kan du se, ligesom du kan møde en række værter eller blive publikum i ’Deadline’ og ’Vores Vejr’ på Kulturnatten.

Du kan for eksempel følge med i forberedelserne til aftenens vejrudsigter og være publikum, når ’Vores Vejr’ bliver sendt direkte på DR1 klokken 21.15. Vejrvært Nina Bendixen fra billedet er også til sted – sammen med Søren Jacobsen og Herdis Damborg. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

DR Sporten Sted: Kø i Indre Gade

Tid: Klokken 18.00-22.00

Besøg ’Liga’-studiet og mød sølvtræner for fodboldkvinderne, Nils Nielsen EM i kvindefodbold, VM i atletik og PostNord Danmark Rundt er bare nogle af de mange begivenheder, DR Sporten har dækket hen over en travl sommer. Mød kommentator Henrik Liniger, der både oplevede at kommentere en kvartfinale, der regnede væk, og en finale, der resulterede i sølv til Danmarks fodboldkvinder. Klokken 19-20 er der også besøg af tidligere landstræner for Nils Nielsen. Få et kig ind i radiostudiet hos Cecilie Norlyk og Martin Kampmann i ’Liga’ på P3, der sender direkte fra Superligaen i fodbold, mens Kulturnatten er i gang.

3 gange i timen (20 min. – 20 personer)

Kig udover nyhedsrummet Sted: Kø i Indre Gade

Tid: Klokken 18.00-23.00

Få fortællingen om livet i nyhedsrummet og hvordan dagens nyhedsudsendelser bliver til.

3 gange i timen (20 min. – 20 personer)

Radioavisen Sted: Kø i Indre Gade

Tid: Klokken 18.00-23.00

Luk øjnene. Åbn ørerne. Kan du genkende stemmerne fra radioen? Besøg P1-studiet i DR Nyheder og mød vært fra Radioavisen, Knud Erik Dahl.

P1 Live – ’Bagklog’ Sted: Kø i Indre Gade

Tid: Klokken 18.00-23.00

Esben Kjær optager P1-programmet ’Bagklog’. Med som gæst har han skuespiller Therese Glahn – kendt fra ’Nikolaj og Julie’, ’Taxa’ og mange andre danske film og serier. Til ære for Kulturnatten bånder Esben programmet, så publikum får mulighed for at se en produktion, men også for at medvirke med lytterkommentarer i programmet. Læs mere her

TV-Avisen-studiet Sted: Indre Gade ved Studie 14

Tid: Klokken 19.00–20.30 og klokken 21.30–23.00

Kom forbi TV-Avisens studie og hør producere fortælle om studie og kontrolrummet med de mange skærme og knapper.

Klokken 18.00-23.00

Mød derudover vært på TV-Avisen Kåre Quist, politisk korrespondent Christine Cordsen, retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, undersøgende korrespondent Line Gertsen samt værterne fra DR2 Dagen Sophie Bremer og Henrik Lerche. Du kan hør dem fortælle og stil dem gerne spørgsmål. Læs mere her

DR Vejret Sted: Lokalet Dab In til højre for DRs hovedindgang

Tid: Klokken 18.00–23.00

På Vejrets redaktion kan du møde flere af de populære værter - blandt andre Søren Jacobsen, Nina Bendixen og Herdis Damberg, der viser rundt, svarer på spørgsmål og fortæller om arbejdet på redaktionen. Du kan for eksempel følge med i forberedelserne til aftenens vejrudsigter og være publikum, når ’Vores Vejr’ bliver sendt direkte på DR1 klokken 21.15

3 gange i timen (20 min. – 20 personer)

Deadline Sted: Studie 3, DR Koncerthuset

Tid: Klokken 22.30–23.00

Hvor blev nærdemokratiet af, da Danmark blev urbaniseret og kommunerne blev lagt sammen? På Kulturnatten tager Deadline i anledning af det kommende kommunalvalg temperaturen på det helt nære demokrati i Danmark. Det foregår sammen med et engageret publikum i Koncerthusets Studie 3. Og hvem ved, om ikke også der vil være en musikalsk overraskelse, når vært Lotte Folke Kaarsholm inviterer lokale ildsjæle og kulturfolk til debat om, hvad og hvem der holder det nære demokrati i live. Vil du med i studiet under udsendelsen, kan du tilmelde dig på aga@dr.dk.

Ultra Nyt Sted: Indre Gade

Tid: Klokken 18.00–23.00

Mød vært Maja Baidoo og redaktør Tommy Zwicky. De vil fortælle om arbejdet på redaktionen og sende jer afsted på optagelse – og hvis man er heldig, bliver optagelsen måske også sendt. Læs mere her

Facebook
Twitter