Fællessang og Melodi Grand Prix-banko i DR Koncerthuset

Mathias Hammer og Martin Brygmann byder både op til fællessang og til at få pladen fuld i DR Koncerthuset.

Martin Brygmann og Mathias Hammer byder op til fællessang og til at få pladen fuld i DR Koncerthuset. (Foto: Agnete Schlichtkrull og Per Arnesen)
  • Sted: DR Koncerthuset, Studie 1

  • Tid: Hele aftenen

På Kulturnatten har du mulighed for både at komme til fællessang og Melodi Grand Prix Banko i Studie 1 i DR Koncerthuset.

Det er P2-vært og holdkaptajn Mathias Hammer fra DR2’s ’Den klassiske musikquiz’ og skuespiller og TV-vært Martin Brygmann, som er værter. Martin Brygmann var både vært for Dansk Melodi Grand Prix 2021 og er det også i 2022, og måske er du ligefrem heldig at vinde billetter til Dansk Melodi Grand Prix 2022 under aftenens bankospil, hvor Brygmann er opråber, og Mathias Hammer sidder ved klaveret.

Programmet ser sådan ud:

Kl. 18.15: Grand Prix-banko

Kl. 19.15: Fællessang med børnesange

Kl. 20.45: Fællessang med efterårssange

Kl. 21.30: Grand Prix-banko

Kl. 22.00: Fællessang med Grand Prix-sange

FacebookTwitter