Lær fodboldtricks med Nanna eller spil Minecraft med Sigge fra DR Ultra

Hos DR Ultra kan du aftenen igennem møde nogle af dem, der er kendt fra kanalens programmer, for eksempel fra 'Klassen', 'Ultra Gaming' og 'En for holdet'.

På DR Ultras område finder du også skuespilleren og fodboldspilleren Nanna Lind Kristensen kendt fra Ultras fodboldserier 'En for holdet'. Hun vil lære nogle af sine bedste tricks fra sig. (© (c) DR)
  • Tid: 18.00-22.00

  • Sted: DR Ultra-området

I DR Ultras område kan du lære fodboldtricks af talentfulde Nanna Lind, som er kendt fra Ultra-serierne 'En for holdet' og 'Fodboldhaderne'. Er du mere til gaming, kan du i stedet udfordre Sigge fra 'Ultra Gaming' til en duel i Minecraft.

I DR Ultras omåde kan du også møde nogle af skuespillerne fra 'Klassen' og høre om, hvordan du som seer får indflydelse på Ultras serier.

Mere om de enkelte arrangementer:

Sigge fra 'Ultra Gaming' spiller med gæsterne på Kulturnatten. (Foto: © (C) DR)

Ultra Gaming - Spil Minecraft mod værten

I DR Ultras område kan du møde værten Sigge fra 'Ultra Gaming' samt den kendte gamer MrSpyplant. Tror du, at du har bedre Minecraft-skills end Sigge og MrSpyplant? Så har du mulighed for at udfordre dem i en 1:1-duel. I løbet af hele aftenen kan du holde øje med, hvem der har vundet flest kampe: Sigge og MrSpyplant VS alle Kulturnattens gæster.

En for holdet - Lær tricks af Nanna fra serien

DR Ultras område finder du også skuespilleren og fodboldspilleren Nanna Lind Kristensen kendt fra Ultras fodboldserier 'En for holdet' og 'Fodboldhaderne'. Nanna er en talentfuld fodbold-freestyler, og på aftenen vil Nanna lære nogle af sine bedste tricks fra sig.

Ultrapanelet - Få indflydelse på Ultras programmer

I DR Ultras område kan du møde Ultrapanelet. Ultrapanelet består af børn fra hele Danmark og danske børn i udlandet, som hjælper DR med at komme tættere på børnenes holdninger og meninger.

Formålet med børnepanelet er, at vi på DR Ultra lettere kan komme i kontakt med børnene, lave spørgeundersøgelser med dem og vigtigst af alt kan vi få flere forskellige børn med i vores Ultra Nyt-udsendelser og Ultra-indhold.

Til Kulturnatten giver vi dig en forsmag på, hvordan det er at være med i Ultrapanelet. På aftenen indsamler vi idéer til de kommende afsnit af Ultra-serien 'Klassen'. Derudover kan du hilse på to af skuespillerne fra den seneste sæson af 'Klassen'.

Så hvis du har en god idé til, hvad der kan ske i den kommende sæson af Klassen og kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan det er at være med i Ultrapanelet, så skal du komme forbi DR Ultras område til Kulturnatten.