Mød DRs nyhedsredaktioner

DR Nyheder holder åbent mange steder i Kulturnatten, hvor du kan høre mere om, hvordan dagens nyhedsudsendelser bliver til.

  • På Kulturnatten kan du møde værterne fra 'Madmagasinet' på DR1, kok Adam Aamann og journalist Mette Frisk. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Du kan også hilse på studievært Klaus Bundgård Povlsen fra TV-Avisen... (Foto: Lars E. Andreasen)
  • ... og stille spørgsmål til DR Nyheders prisvindende Rusland- og Ukraine-korrespondent Matilde Kimer.
1 / 3

Du får både mulighed for at besøge TV-Avisens studie og kigge indenfor hos Radioavisen på Kulturnatten i DR Byen.

En række af DRs nyhedsudsendelser åbner dørene, så Kulturnattens gæster kan blive klogere på, hvordan udsendelserne bliver til, hvordan DR følger nyhedsstrømmen, og hvorfor der skal så mange skærme og knapper til for at lave programmerne.

Her er, hvad du blandt andet kan opleve:

Kig ud over nyhedsrummet

Tid: Tre gange i timen mellem klokken 18.00-23.00 Sted: Køen starter i Indre Gade, 2. sal Varighed: 20 minutter Adgang for 20 personer ad gangen

Du kan få fortællingen om livet i nyhedsrummet og høre om, hvordan dagens nyhedsudsendelser bliver til.

DR Sporten

Tid: Tre gange i timen mellem klokken 18.00-22.00 Sted: Køen starter i Indre Gade, 2. sal Varighed: 20 minutter Adgang for 20 personer ad gangen

Det har været en stor sportssommer med EM i fodbold, Tour de France, PostNord Danmark Rundt, OL og PL i Rio. På Kulturnatten kan du besøge DRs travle sportsredaktion og få en snak med nogle af redaktionens kommentatorer og værter.

Som noget helt særligt kan du udfordre guldvinderen fra De Paralympiske Lege, Peter Rosenmeier, i bordtennis.

TV-Avisens studie

Tid: Klokken 19.00-20.30 og igen 21.30-23.00 Sted: Studie 14, Indre Gade, 2. sal

Du kan komme forbi TV-Avisens studier og høre programmets producer fortælle om studiet og kontrolrummet med de mange skærme og knapper.

Derudover kan du møde vært på TV-Avisen Klaus Bundgård Povlsen og korrespondent Matilde Kimer – hør dem fortælle, og stil dem gerne spørgsmål.

Madmagasinet

Tid: Tre gange i timen mellem klokken 18.00-21.00 Sted: Dab In, i stueetagen til højre for receptionen Varighed: 20 minutter Adgang for 20 personer ad gangen

På Kulturnatten åbner DR1-programmet ‘Madmagasinet’ dørene til deres køkken i DR Byen. Her byder kok Adam Aamann velkommen og laver en lille velsmagende servering for publikum.

Journalist Mette Frisk står klar til at fortælle om de mange udfordrende madmissioner, som hun har været på fra Costa Rica til Køge.

’Madmagasinet’ søger at inspirere danskerne til gode madvaner i hverdagen med smag og kvalitet i højsædet.

Radioavisen

Tid. Klokken 18.00-23.00 Sted: Køen starter i Indre Gade, 2. sal

Luk øjnene. Åbn ørerne. Kan du genkende stemmerne fra radioen? Du kan besøge P1-studiet i DR Nyheder og møde vært på Radioavisen Knud Erik Dahl, der kan fortælle dig om programmet og radiomediet.

Deadline

Tid: Klokken 22.30-23.00. Køen starter klokken 21.45 Sted: Køen starter ved Bibliotekscaféen i Indre Gade, 2. sal Adgang for 24 personer

Kom og vær publikum til aftenens udsendelse.

Du kan også besøge DR Vejret og P1.

Facebook
Twitter