Mød P3-værterne og prøv dig af i studiet

Kom på besøg hos P3 til en hyggelig aften med musik, kendte værter og muligheden for selv at komme i studiet.

  • På Kulturnatten kan du møde Christian Bonde, der er vært på 'Curlingklubben' sammen med Maria Fantino. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
  • Du kan også møde Julie Toft, der er aktuel med P3-programmet 'Danske Tilstande' med medvært Issa Mahmoud Jeppesen. (Foto: Petra Kleis)
  • Sidst men ikke mindst kan du møde JoJo - eller Maria Josefine Madsen - der laver Go' Morgen P3 med Mikkel Rosendal og Stefan Knudsen. (Foto: Petra Kleis)
1 / 3

Hvor: Hjørnet af Emil Holms Kanal og Kaj Munks Vej. Adgang fra gaden.

Hvornår: Hele aftenen

Du har måske set P3’s topmoderne radiostudie på de sociale medier, men på Kulturnatten får du mulighed for at se det i virkeligheden og komme bag kulisserne i kontrolrummet, når P3 slår dørene op og lader dig prøve kræfter som radiovært.

Aftenens radioprogrammer bliver sendt andetsteds fra, men du vil alligevel få muligheden for at møde nogle af de P3-personligheder, du kender fra radioen eller dit Facebook-feed, og få en snak med dem om, hvordan det er at lave radio.

Du kan møde Christian Bonde fra 'Curlingklubben', Julie Toft fra 'Danske Tilstande' og Maria Josefine Madsen 'JoJo' fra 'Go' Morgen P3'.

Hvis du har mere lyst til bare at hænge ud, sørger P3 for at lægge soundtracket til en hyggelig Kulturnat i P3’s lokaler.

Facebook
Twitter