Se dukker og bamser fra DR's børneprogrammer gennem tiden

På Kulturnatten kan du opleve en helt særlig udstilling, når DR Rekvisit fremviser dukker og rekvisitter fra en lang række af DR's børneprogrammer.

  • Dukker har spillet en stor rolle i DR's børneprogrammer gennem tiden. Du kan blandt andet opleve Anna og Lotte fra 'Fredagsbio' på Kulturnatten i DR. (Foto: Morten Darving Schlüter)
  • Dukker og rekvisitter fra 'Vinterbyøster' kan man også opleve på aftenen. (© DR)
  • Dog er dukker ikke alt, for bamser har i dén grad også spillet en rolle i DR's børneprogrammer. Du kan se bamser og rekvisitter fra blandt andet 'Sigurds Bjørnetime' på Kulturnatten. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 3
  • Tid: 18:00-23:00

  • Sted: Studiegangen

På Kulturnatten graver DR Rekvisit dybt i gemmerne og stiller op med en ganske særlig udstilling. Adskillige generationer er vokset op med DR's børneprogrammer, og de ikoniske bamser og dukker har gennem tiden skabt glæde for børn i alle aldre.

På aftenen har du mulighed for at møde Anna, Lotte, Bamse, Kylling, Kaj, Andrea og Lillebror samt dukker og bamser fra programmer som 'Vinterbyøster' og 'Sigurds Bjørnetime'. Desuden kan du blandt andet se Bamses honningkrukke eller kælken fra 'Bamses Julerejse'.

Udstillingen står hele aftenen, og besøgende kan desuden komme på besøg i DR Rekvisit, hvor du kan opleve en lang række rekvisitter fra DR's øvrige programmer og produktioner.

FacebookTwitter