Bliv publikum til 'Den klassiske musikquiz'

Phillip Faber er klar til at udsætte Frederik Cilius, Mathias Hammer og deres musikalske gæster for sjove spørgsmål om klassisk musik, godt bakket op af DR Symfoniorkestrets musikere. Du kan sidde med på publikumspladserne.

Mathias Hammer, Phillip Faber og Frederik Cilius er parate til en ny omgang 'Den klassiske musikquiz', og du kan blive publikum. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

I november 2021 optager vi nye afsnit af 'Den klassiske musikquiz'. Vært er naturligvis igen Phillip Faber, og holdkaptajner er P2-vært Mathias Hammer og klarinettist Frederik Cilius. De tre kompetente herrer bakkes op af DR Symfoniorkestret - og de får igen selskab af en lang række gæster, som er kyndige i klassisk musik.

Det bliver sjovt, for quizzen er som altid fuld af energi, humor og sjove, utraditionelle udfordringer, som driller selv de dygtigste eksperter. Vi optager i DR Koncerthusets Studie 2 i DR Byen i København. Det koster ikke noget, og børn på minimum 12 år er velkomne i selskab med voksne.

Vælg mellem:

  • Onsdag d. 10. november, mødetid kl. 10:45, sluttid ca. 13:30

  • Onsdag d. 10. november, mødetid kl. 14:15, sluttid ca. 17:00

  • Torsdag d. 11. november, mødetid kl. 10:45, sluttid ca. 13:30

  • Torsdag d. 11. november, mødetid kl. 14:15, sluttid ca. 17:00

  • Fredag d. 12. november, mødetid kl. 10:45, sluttid ca. 13:30

  • Fredag d. 12. november, mødetid kl. 14:15, sluttid ca. 17:00

Hvis du vil være med, så send en mail til quiz@tvpublikum.dk.

Husk at skrive:

  • Dit fulde navn

  • Ønsket dato og mødetid (eventuelt flere, hvis du ønsker det)

  • Det antal pladser, du ønsker

  • Alder på hver enkelt gæst

  • Dit telefonnummer

  • At du lover at skrive til os og melde afbud, hvis du bliver syg eller af anden grund ikke skal bruge alle pladserne

Når vi har reserveret plads til dig, modtager du en mail fra os med bekræftelse og nærmere praktisk info.

Bemærk, at du først kan være sikker på, at du har fået plads, når du modtager en bekræftelse fra os, og det kan godt tage nogle dage, før du får svar.

Facebook
Twitter