DR søger danskere, der bor i de nordiske lande

Vi leder efter danskere, der er bosat i et af de seks nordiske lande og som vil være med til at fortælle.

Anders Agger og Anne Hjernøe leder efter danskere i Norden at besøge. (Foto: Egon Rix)

Anne Hjernøe og Anders Agger rejser i år hele Norden rundt for at opleve den særlige nordiske magi.

Sammen opsøger Anne og Anders de mest eksotiske egne og møder de mest interessante danskere og nordboere, der bor i Norge, Sverige, Finland, på Færøerne, Island og Grønland.

Hvem skal de besøge, og hvad skal de opleve?

Vi leder efter danskere, der er bosat i et af de seks nordiske lande og som vil være med til at fortælle historien om det unikke Norden. Vi leder især efter danskere, der bor og lever usædvanlige steder, arbejder med særligt nordiske råvarer, eller som blot kan fortælle en overraskende og tankevækkende historie om nordisk fællesskab.

Skriv til os på norden@dr.dk og fortæl lidt om dig selv. Eller giv os et praj om et sted eller en person, vi bør kende.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter