DR søger deltagere til en ny omgang ’Versus’

Har du lyst til at samle et hold og være med i DR1’s underholdningsprogram ’Versus’, hører vi gerne fra dig.

Hvis du har lyst til at stille hold og være med i næste omgang af ’Versus’, hører DR gerne fra dig. (Foto: Lars E. Andreasen)

DR1’s nervepirrende underholdningsprogram ’Versus’ vender tilbage. Kan du lide at spille og gætte med, og er du god til at begrunde, hvorfor du mener den ene vinder frem for den anden, kan du måske blive deltager i studiet og have mulighed for at få fingre i præmiepuljen på 100.000 kroner ved at gætte med på de fantastiske og vilde dueller.

Du skal have to hjælpere med på dit hold. Det kan være dine venner, kolleger, familien, mandelogen, mødre-gruppen, naboerne, vennerne fra rideklubben, rollespilsklubben, bokseklubben, spejderne eller hvem du nu kunne tænke dig at dele oplevelsen med.

Programmet handler om at gætte rigtigt i helt umulige og til tider vilde quizzer. Det er spænding, godt humør og god energi. Gætter I rigtigt, går I videre i konkurrencen om at vinde aftenens pengepræmie på 100.000 kroner.

Programmet optages senere på året. Du skal være fyldt 12 år for at være holdkaptajn og 10 år for at være hjælper.

Lyder det spændende, så tilmeld dig her

Vi glæder os til at høre fra dig.

Facebook
Twitter