DR søger medvirkende til et sundhedsprogram om stress

DR1 og TV-lægen Peter Geisling søger medvirkende, der har en stressende hverdag, og som bor i byen eller tæt på støj.

TV-lægen Peter Geisling søger medvirkende til nye programmer. (Foto: Lars E. Andreasen)

DR1 og TV-lægen Peter Geisling ønsker at sætte fokus på det stressede og hektiske liv.

I den forbindelse søger vi medvirkende, der har en stressende hverdag, og som bor i byen eller tæt på støj (fra eksempelvis en motorvej).

Det kan også være, du allerede har en stress-diagnose og er sygemeldt, men har svært ved at finde ro, blandt andet, på grund af støj. Så hører vi også meget gerne fra dig.

Programmet handler om de udfordringer, vi står over for, når hverdagen er blevet for travl.

Du skal turde udfordre sig selv og udveksle erfaringer med andre personer i en lignende situation.

Du skal være fyldt 18 år for at medvirke og kunne deltage over en periode, der strækker sig fra oktober/november i år til foråret næste år. Med et sted mellem to og fire optage-dage om måneden.

Skriv et par ord om dig selv og vedhæft et billede eller videopræsentation til lmak@dr.dk

Alle henvendelser og personfølsomme oplysninger vil blive behandlet strengt fortroligt.