DR søger medvirkende til seriøst TV-samtaleprogram om kærlighed og parforhold

Er du nysgerrig på at få et nyt perspektiv på dig og dit parforhold? Og har du lyst til at tale med en præst om dit forhold?

Præst Ane Øland Bækgaard er vært i programmerne og lytter til de personlige kærlighedshistorier. (Foto: (C) DR)

Vi søger medvirkende til programserie om den svære, store kærlighed. Vi leder efter jer, der har lyst til at dele jeres kærlighedshistorie – og fortælle hele historien; både om det der er svært og det der er nemt i jeres forhold. Og om alt det i har gået igennem sammen, og det i håber på for fremtiden.

Vært og præst Ane Øland Bækgaard vil i programmet, med stor åbenhed og tolerance, lytte til jeres kærlighedsfortællinger og nysgerrigt hjælpe jer med at folde jeres historie ud. I programmerne vil vi, med præstens hjælp, fortælle hvad kristendommen egentlig har at sige om kærligheden mellem mennesker.

VI søger:

  • Par, der snart skal giftes

  • Par som er blevet gift eller mødt hinanden for nyligt

  • Par som har været længe sammen – gift eller som samlevende

  • Fraskilte

  • Enkemænd eller fruer

Ønsker du/I at høre mere om programmet, så send en kort beskrivelse af dig/jer selv til kaerlighedspraesten@dr.dk

Optagelserne til programmet foregår i København i oktober og november 2022.