DR1's nye søndagsserie 'Grænseland' søger igen statister

DR søger igen mænd, kvinder, børn, par og familier i alle aldre og størrelser, fra hele landet, til DR1s nye historiske dramadokumentariske serie.

DR søger igen mænd, kvinder, børn, par og familier i alle aldre og størrelser, fra hele landet, til DR1s nye historiske dramadokumentariske serie. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

"Grænseland” er en historisk dramadokumentar på 4 afsnit, der i samme stil som ”Historien om Danmark”, skal formidle Danmarks historie, denne gang med særlig fokus på Sønderjylland og årene 1840-1920.

Serien skal sendes i foråret år 2020, 4 søndage i træk, på DR1 klokken 20:00.

”Grænseland” bliver en fortælling, der foldes ud gennem dramatiske rekonstruktioner, og dertil skal vi bruge en masse medvirkende, som er friske på at iføre sig flotte, historiske kostumer, og være med til at fortælle vores fælles historie.

Vi skal både formidle spektakulære historier om krig, konger og kærlighed, men også formidle historier om mere almindelige folk i perioden

Vi søger både mænd, kvinder, børn, par og familier i alle aldre og størrelser, fra hele landet, til både små og store statistroller. Geografisk placering ikke en hindring

Vi filmer i forskellige intervaller fra start august 2019, frem til og med december 2019. Derfor er der mulighed for at blive kontaktet angående medvirken i serien, i hele denne periode.

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til: statist@dr.dk med følgende, opdaterede informationer:

  • Fulde navn

  • Tlf. nr.

  • Alder

  • Bopæl (kun by & postnummer)

  • Højde

  • Vægt

  • Et nyt billede af dig selv (Vigtigt at det er vellignende, nyt og uden filtre!)

  • Evt. lidt info om dig selv

  • Evt. tidligere erfaring med film/TV/teater eller andet relevant

I emnefeltet i mailen skal du skrive dit køn, alder og bopæl (kun by & postnummer).

Såfremt du vælger at skrive til os, vil du modtage en kvittering på mail for din tilsendte ansøgning.

Statistopgaverne vil typisk blive belønnet med gavekort, og i nogle tilfælde vil der være større, honorarlønnede opgaver. Derudover sørger vi for forplejning under optagelserne.

Så synes du, det er spændende at være foran kameraet? Og kunne du tænke dig at komme med bag kulissen, og være med, når ”Grænseland” ruller over skærmen?

Så skal du skrive til os!

(Al tilsendt information varetages af Oscar Skarbye, statistkoordinator, ”Grænseland”)

Facebook
Twitter