DR2 søger danskere, der ikke kan styre deres vrede

Til en kommende serie søger DR2 mænd og kvinder, der har svært ved at tøjle deres vrede.

DR2 søger danskere, der ikke kan styre deres vrede. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Fylder vreden for meget i dit liv? Ryger du alt for ofte helt op i det røde felt – på en måde som er ødelæggende for dig selv og dine omgivelser? Og har du lyst til at ændre det?

Til en kommende serie på DR2 søger vi danskere, der ikke kan styre deres vrede. Vi taler ikke om den daglige irritation, hvor man kommer til at råbe højt eller skændes lidt med familien. Men om en vrede, der er så dyb og så svær at tøjle, at den risikerer at smadre dit liv – eller allerede har gjort det.

Har du mod på at fortælle din historie og arbejde seriøst med din vrede, så vil vi gerne høre fra dig!

Send et par linjer om dig selv og din baggrund – og send det til vrede@dr.dk.

Du skal være parat til at fortælle din historie og gå i terapi, hvis du ikke allerede gør det.