DR3 søger medvirkende til nyt datingprogram

Til en ny DR3-serie søger vært og hypnotisør Jan Hellesøe mænd og kvinder i alderen 18 til 40 år.

Vært og hypnotisør Jan Hellesøe søger mænd og kvinder i alderen 18 til 40 år til en ny DR3-serie. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Savner du en kæreste? Men er du bange for at blive afvist eller savner du modet til at date? Så er der godt nyt.

Til en ny DR3-serie søger vært og hypnotisør Jan Hellesøe mænd og kvinder i alderen 18 til 40 år.

Ved hjælp af hypnotiske teknikker og uforklarlige oplevelser, vil han forsøge at hjælpe folk af med vaner og udfordringer, som driller deres datingliv.

Så vil du have modet og kærligheden tilbage i dit liv, så send os en mail på cast@filmcomp.dk, hvor du beskriver dig selv og udfordringer du har i forhold til dating.

Mailen skal indeholde følgende:

  • Kontaktinfo: mail og telefonnummer
  • Vellignende foto
  • En kort beskrivelse af dig selv og dine udfordringer

Du er også velkommen til at levere ovenstående som en videopræsentation (varighed: 1-3 minutter).

Optagelserne vil foregå i Københavnsområdet i løbet af maj og juni.

Vi glæder os til at høre fra dig.