DR3 søger mødre og døtre

DR3 søger skønne, skøre, skæve, hjertevarme eller sjove mor-datter par, som har mod og lyst til at lukke os ind i deres verden

DR3 vil gerne høre fra både mødre og døtre.

DR3 er i gang med at udvikle den ultimative serie om mor/datter-relationen, som kommer til at have fokus på den løsrivelse, som for mange er uundgåelig.

Den kan se ud på mange måder, og der er intet, der er rigtig og forkert, men pludselig kan en af jer, eller måske jer begge mærke, at der er sket noget mellem jer, og nu er det tid til at give slip?

Du er måske lige flyttet hjemmefra, men alligevel ringer din mor hele tiden. Det kan også være, du gennemgår en fase, som din mor ikke forstår, eller du har en drøm, som du gerne vil forfølge, men som hun bestemt ikke synes, du skal! Og her står du som mor og har passet og plejet, og vil alt det bedste – men du bliver måske mødt med utaknemmelighed fra din datters side. Så hvad gør man så?

Til serien søger vi skønne, skøre, skæve, hjertevarme eller sjove mor-datter par, som har mod og lyst til at lukke os ind i deres verden.

Så send os en uforpligtende mail, hvor I fortæller lidt om jer selv, og den løsrivelse, som I gennemgår, og send den til: atof@dr.dk

Vi glæder os til at høre fra jer

Redaktionen

Facebook
Twitter
Emner: