DR3 søger unge i alderen 18-25 til at dokumentere deres liv under corona-udbruddet i Danmark

Vil du være med til at vise, hvordan du kommer igennem den næste tid, vil DR3 gerne høre fra dig.

DR3 søger unge i alderen 18-25 år til at dokumentere deres liv under corona-udbruddet i Danmark.

  • Måske er du allerede syg/ i karantæne

  • Måske er du særligt udsat i forhold til smitte

  • Måske har du et job, du er bange for at miste

  • Eller et job, du er nervøs for at udføre

  • Det kan også være, du har taget en særlig opgave på dig i denne ekstraordinære situation

  • Måske bliver dit brag af en (fødselsdags)fest noget andet, end du havde regnet med

  • Måske har du fundet på alternative måder at mødes med vennerne på

  • Eller nye måder at date på

  • Måske bliver alle dine planer for den nærmeste fremtid, sat på pause eller ændrer sig radikalt

Vil du være med til at vise, hvordan du kommer igennem den næste tid, så skriv til siro@dr.dk. Beskriv kort din situation lige nu. Husk kontaktinfo og vedhæft gerne et billede.

Det er en forudsætning at du har, eller har adgang til en telefon/et kamera, du kan filme med, da vi ikke har mulighed for at sende udstyr ud til dig.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Facebook
Twitter
Emner: