Er dit barn helt vild med at kæmpe i Minecraft?

Vi samler lige nu de vildeste unger til en ny Minecraft-turnering ved navn ’Ragnarok Liga’. Skal I være med?

Fra uge 33 og frem sender vi ni programmer på DR Ultra, hvor seje Minecraft-unger kæmper mod hinanden i det spritnye program, ’Ragnarok Liga’. Den kendte youtuber/gamer Lasse Vestergaard er vært, og han får i løbet af de ni programmer besøg af en masse spændende gæster og medværter.

Vi sender fra et studie på DR i Aarhus. Og ungerne spiller på små to-mandshold imod andre børn i et skørt Minecraft-univers.

Lyder det som noget for dit barn?

Så sæt jer sammen og skriv til os på ultra@dr.dk – skriv ’Medvirkende til Ragnarok Liga’ i emnefeltet på mailen

Vi har brug for følgende info fra jer:

  • Hvilket PVP Mod spiller dit barn?
  • Hvilken server spiller dit barn på?
  • Hvornår kan dit barn være med i ’Ragnarok Liga’.?
  • Dit barns fulde navn
  • Dit barns alder
  • Mors og/eller fars e-mail:
  • Mors og/eller fars telefonnummer:

OBS! Det er vigtigt, at dit barn er mellem 7 og 12 år, er vant til at spille PVP i Minecraft og spiller på en PC.

Vi glæder os til at høre fra jer!