Til en række nye 'Tværs'-dokumentarer til DR3 søger vi drenge og piger mellem 15-25 år, der har lyst til at dele deres tanker og følelser.
Går du og tumler med noget, der er svært? Har du for eksempel svært ved at styre din økonomi, er du jaloux i dit parforhold, føler du dig som familiens sorte får, eller har du et helt fjerde problem. Så klik på linket nedenfor og skriv lidt om dig selv, og hvad du går og bøvler med.
De seneste år har Tværs’ dokumentarer handlet om hemmeligheder, familieforhold, krop, selvværd, psykiske lidelser, alkoholisme, medieafhængighed, sorg, skam og mange andre vigtige emner.
En ting er sikkert: Du er ikke alene, og det er så vigtigt, at vi deler vores historier og lærer af hinanden.
Skriv til os her - vi glæder os til at høre fra dig.