Er du mand og lider du af hårtab?

’Sundhedsmagasinet’ på DR1 vil lave et program om hårtab og søger deltagere, der vil afprøve hårtabsprodukter.

Nola Gaardmand og Peter Qvortrup Geisling er værter på ’Sundhedsmagasinet’. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Arveligt betinget hårtab er et vilkår for mange mænd. Allerede i 20’erne vil 20 procent af alle mænd opleve at begynde at tabe deres hår. Det er et problem for mange, og derfor er markedet for behandlinger mod hårtab blomstrende. Men hvilke behandlinger virker?

  • Er du en mand i 20’erne, lider du af almindeligt – arveligt betinget – hårtab, og er du ked af det?
  • Har du lyst til at afprøve en af de godkendte hårtabsprodukter på markedet?
  • Er du åben for at snakke om, hvad hårtabet gør ved dig – og hvorfor du ønsker dig håret tilbage?

’Sundhedsmagasinet’ på DR1 vil lave et program om hårtab, hvor vi afprøver de to godkendte hårtabsprodukter på det danske marked. Over 4-6 måneder vil vi gerne følge dig, der har taget kampen op mod hårtabet og finde ud af, om det er muligt at få mere hår ved hjælp af salve eller tabletter.

Passer du på ovenstående beskrivelse? Og vil du være med at sætte fokus hårtab og de problemer det kan medføre for mange, så send os en uforpligtende mail på amak@dr.dk og fortæl lidt om dig selv.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve