’Guld i Købstæderne’ søger medvirkende i fem byer

Programmet med vært Sofie Østergaard besøger Vordingborg, Grenaa, Sorø, Thisted og Middelfart fra april til juni.

For fjerde år i træk rykker DR1 og programmet ’Guld i Købstæderne’ ud i landet for at invitere danskerne indenfor med deres smykker, kunst, design eller andet, de måtte være nysgerrige på at få vurderet og sat historie på. Vurderingsbranchens bedste eksperter er klar til at øse af deres store viden om alle genrer.

Er de fremmødte også interesserede i at sælge tingene, har de måske muligheden, når tre af landets store antik-, kunst- og designopkøbere står klar til at byde hinanden op.

I år besøger programmet med vært Sofie Østergaard Vordingborg, Grenaa, Sorø, Thisted og Middelfart.

Alle er velkomne - uanset hvad der medbringes til vurdering. Jo flere der kommer jo bedre, og alle garanteres en tid hos en vurderingsekspert.

Der kræves ikke tilmelding, man skal bare dukke op følgende steder mellem klokken 10.00 og klokken 15.00.

14.-15. april: Vordingborg
Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg

28.-29. april: Grenaa
Kattegatcenteret, Færgevej 4, 8500 Grenaa

12.-13. maj: Sorø
Sorø Akademi, Akademigrunden 3, 4180 Sorø

26.-27. maj: Thisted
Thisted Musikteater, Håndværker Torv 1, 7700 Thisted

2.-3. juni: Middelfart
Clay Museum, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve