Hvorfor vil du gerne i fængsel?

DR3 vil gerne i kontakt med 18-30-årige, der tør tale åbent og ærligt om fortrydelse og forbudte følelser.

Kan du tage 1-4 uger ud af kalenderen, vil DR3 gerne høre fra dig. Foto: Pxhere.

Alle mennesker kan føle skam, men kun de modigste er parat til at konfrontere deres inderste dæmoner. På DR3 vil vi se, om der findes danskere, der tør tale åbent og ærligt om fortrydelse og forbudte følelser.

Så skammer du dig over at have svigtet nogen, du holder af? Skammer du dig over altid at være kæresten utro? Skammer du dig over en afhængighed? Eller kommer din skam af noget helt fjerde? Så kan det være, at du har brug for en tur i fængsel, hvor du kan få tiden, roen og redskaberne til at håndtere dit problem.

Vi leder efter medvirkende i alderen 18-30 år, der kan tage 1-4 uger ud af kalenderen for at komme i fængsel. Optagelserne vil ikke foregå sammen med ”rigtige” indsatte.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt. HUSK at skrive både navn, telefonnummer og tidsrummet, du kan kontaktes i.

Skriv til Kåre på kbni@dr.dk