Kan du også føle dig utilstrækkelig som mor?

DR1 søger mødre, der gerne vil fortælle om deres overvejelser.

Har du lyst til at sætte emnet til debat og fortælle om dine overvejelser i en ny programserie til DR1 om mor-rollen? (Foto: Lea Meilandt Mathiesen © Scanpix)

Forventningerne til en god mor i dag er mange. Vi skal både være nærværende over for vores børn og samtidig realisere os selv. Det kan være svært at lykkes med det hele.

Gør du dig mange tanker om opdragelse og opfostring af dit barn? Er du engageret i deres fritidsaktiviteter, forældreråd og lignende? Fylder dit barn næsten hele dit liv, og føler du nogle gange, at det kan blive for meget for dig? Har du lyst til at sætte emnet til debat og fortælle om dine overvejelser i en ny programserie til DR1 om mor-rollen?

Skriv lidt om dig selv og dine dilemmaer til lals@dr.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. Det er en fordel, hvis du er over 35 år og har børn i skolealderen, men alle henvendelser er velkomne.

Facebook
Twitter
Emner: