Kom gratis med til Carl Nielsen-konkurrence

Fra den 12.-15. april har du mulighed for at følge dysten i Carl Nielsen International Chamber Music Competition gratis.

Rie Koch fra P2 er vært for Carl Nielsen International Chamber Music Competition, og du kan gratis blive publikum til 1. og 2. runde.

Når 1. og 2. runde af Carl Nielsen International Chamber Music Competition bliver holdt i henholdsvis DR Koncerthusets Studie 2 og Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek i København fra den 12.-15. april, har du mulighed for gratis at følge dysten fra publikumssæderne.

Det er DR, Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der samarbejder om konkurrencen, og det er tredje gang unge, fremadstormende blæserkvintetter og strygekvartetter kæmper om æren og pengepræmier.

Musikken i de første runder er for eksempel Carl Nielsen, Haydn, Hindemith, Ligeti, Schönberg, Kalevi Aho og helt nykomponerede værker af de unge danske komponister Esben Nordborg Møller og Gustav Bjerre.

Vært for konkurrencen er hele vejen igennem P2’s Rie Koch.

Du kan sikre dig billetter gratis til:

1. runde: Onsdag den 12. april 2023 fra klokken 10.00-17.30 i DR Koncerthuset, Studie 2: Blæserkvintet 1 Reserver billet her

Torsdag den 13. april 2023 fra klokken 10.00-17.30 i DR Koncerthuset, Studie 2: Strygekvartet 1 Reserver billet her

2. runde: Fredag den 14. april 2023 fra klokken 12.00-19.30 i Den Sorte Diamant, København: Blæserkvintet 2 Læs mere om billet her

Lørdag den 15. april 2023 fra klokken 12.00-19.00 i Den Sorte Diamant, København: Strygekvartet 2 Læs mere om billet her

Billetter til finalerne søndag den 16. april i Konservatoriets Koncertsal – Blæserkvintet-finale fra klokken 11.00-15.00 og strygekvartetfinalen fra klokken 17.00-21.00 koster 50 kroner, men de er dog gratis for studerende. Læs mere om de to finaler her (blæserkvintet) og her (strygekvartet)

Se mere om konkurrencen og de dystende musikere på www.carlnielseninternational.dk