Meld dig til ’LIVE! Danmarks nye live-artist’

Har du det, der skal til for at brage ud over scenen og få publikum med, så er du måske Danmarks næste nye store live-artist.

(Foto: Nordisk Film TV)

DR er klar med et nyt stort talentshow allerede til efteråret 2018, og Lina Rafn og Sanne Salomonsen er de to store kunstnere, der med stor indflydelse og hjælp fra seerne, skal dyste om at finde Danmarks nye store live-artist.

Og du kan tilmelde dig allerede nu!

Har du det, der skal til, for at brage ud over scenen og få publikum med, så er du måske Danmarks næste nye store live-artist.

Er du over 15 år, kan du stille op som solist eller med dit band. Du kan synge eget materiale eller synge cover numre – altså andre kunstneres sange. Det er helt op til dig selv.

’LIVE!’ er et helt nyt kæmpeshow, som inddrager seerne i selve udvælgelsen på en helt ny interaktiv måde via en app – allerede fra første show. Fra start til slut er det seerne, som vælger, om de kan li’ det, de ser, eller ej. Hvem har de lyst til at komme til koncert med?

Hver uge vil kendte, danske musikere, som selv har stor koncerterfaring, også gæste showet – og udover at optræde selv, vil de give gode råd og feedback til de kommende nye store navne på den danske live-scene.

Danmarks nye live-artist – er det dig?

Tilmeld dig her.