Nu kan du nominere 'Årets Ildsjæl 2021'

Du har nu mulighed for at indstille en person til P2 Prisen 'Årets Ildsjæl'. Det skal være en, der gør en forskel med eller for den klassiske musik.

Ida Riegels modtog prisen i 2020. Hvem skal have den i år? Det kan du nu komme med forslag til. (Foto: Agnete Schlichtkrull © dr)

Kender du en, der gør en forskel med eller for den klassiske musik? Så er det nu, du skal indstille vedkommende til P2 Prisen 'Årets Ildsjæl', som bliver uddelt til februar.

Indstil din kandidat senest søndag den 24. januar 2021 ved at sende en mail til p2prisen@dr.dk. Mailen skal indeholde dit eget navn, din mailadresse og et par linjer om, hvorfor din kandidat fortjener P2 Prisen 'Årets Ildsjæl'.

'Årets Ildsjæl 2021' vælges af P2 Prisens fagjury og bliver kåret ved P2 Prisen-koncerten den 26. februar 2021.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter