Ny fiktionsserie på DR Ramasjang søger piger og drenge på 10-13 år

Drømmer du om at spille en rolle i en fiktionsserie på Ramasjang, og er du vild med at danse og synge. Så er opslaget nedenfor måske noget for dig.

- Elsker du at spille skuespil?

- Drømmer du om at spille en rolle i en fiktionsserie på Ramasjang?

- Måske er du vild med at danse og synge?

Så er det måske dig vi leder efter til vores nye fiktionsserie med magi, musik og dans. Skynd dig at sende en video, hvor du fortæller om dig selv. Du må også meget gerne synge eller danse i videoen.

Optagelserne foregår i og omkring Aarhus og omegn i perioden september 2023-januar 2024. Der vil være tale om cirka 20-50 optagedage fordelt i perioden. Det vil være nødvendigt at tage fri fra skole i forbindelse med optagelserne.

Castingen foregår fra maj-juli, og vi inviterer løbende til casting. Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 9. juni 2023.

Ansøg via formularen nedenfor. Og husk:

  • 1. Skriv lidt om dig selv

  • 2. Send et foto af dig selv

  • 3. Smid os en video, hvor du fortæller om dig selv - og gerne danser eller synger

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsprocessen er opdelt i flere trin, og undervejs skal der blandt andet gives accept fra en forælder/værge.