Skal du være med i 'Ultra Ægte'?

I 'Ultra Ægte' fortæller DR historier om det, der er vigtigt for dig. Nu kan du melde dig og selv være med.

(Foto: Dr)

Er du besat af juice? Skal du møde din kærestes forældre første gang? Eller har du en udfordring til dig selv?

Så er det dig vi leder efter.

I 'Ultra Ægte' fortæller vi historier om det, der er vigtigt for dig. Det kan være stort eller småt - det vigtigste er, at det handler om noget, som betyder noget for dig, og at du har lyst til at fortælle om det.

Vi har tidligere lavet afsnit om alt fra at være besat af Faxe Kondi til at skulle til psykolog for første gang, og vi leder igen efter medvirkende, der har lyst til at fortælle.

Så: Er du besat af noget? Skal du prøve noget for første gang? Eller har du lyst til at udfordre dig selv? Så skriv til os her, og send også gerne en kort video, hvor du fortæller om, hvad et afsnit af 'Ultra Ægte' med dig skal handle om.