Skal Ramasjang besøge din familie?

Ramasjang søger familier med børn i alderen 1-3 år til research til nyt småbørnsunivers.

Ramasjang søger familier med børn i alderen 1-3 år, som har lyst til at fortælle og gøre os klogere på, hvordan jeres familie bruger medier i dag (Foto: Dr)

I 2020 kommer der et splinternyt tilbud til de yngste børn i Danmark, men vi har brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvad dette tilbud skal indeholde.

Derfor søger vi familier med børn i alderen 1-3 år, som har lyst til at fortælle og gøre os klogere på både, hvordan jeres familie bruger medier i dag, men også hvad I kunne ønske jer af Ramasjang i fremtiden.

Hvad kræver det af min familie?

Vi vil gerne komme på besøg et par timer en hverdagseftermiddag og overvære de aktiviteter, der nu foregår hjemme hos jer. Her vil vi observere børnene, mens de leger, ser fjernsyn, spiller iPad, eller hvad de måtte bruge deres tid på. Det, som er vigtigt for os, er, at få et indblik i brugssituationer, hvad børnene griner af, hvad der tiltrækker deres opmærksomhed - og ikke mindst, hvad der ikke gør.

Derudover vil vi gerne kort interviewe jer forældre, om vanerne omkring skærme i jeres familie: Hvad ser børnene? Hvor tit? Og ser de det alene eller sammen med nogen? Etc.

Hvornår?

Besøgene ligger optimalt i februar 2020.

Hvordan melder jeg mig til?

Skriv en mail til HPHO@dr.dk hvor du kort fortæller lidt om, hvem du er, antal børn, alder, bopæl og telefonnummer. Så tager vi kontakt hurtigst muligt og aftaler et besøg.

Vi håber, I har lyst til at gøre os klogere, så vi kan levere endnu bedre indhold til jeres børn.

Kh

Pernille Reuther Holm, DR Ramasjang