Tilmelding til 'Den store bagedyst 2018´er lukket, men du kan stadig søge

Den kommende sæson i 2018 er lukket, men alle ansøgninger vil blive taget i betragtning i 2019.

Deltagerne i 6. sæson af 'Den store bagedyst' er godt igang med at bage snitter, roulader og popcakes og tærter. (Foto: Bjarne B. Hermansen © DR (type 1))

Er du lige så god til at bage, som deltagerne i 'Den store bagedyst'? Eller er du måske endnu bedre?

Og har du lyst til at vise dit bagværk og dine lækre kager frem for hele Danmark i den bedste sendetid?

Så kan du tilmelde dig 'Den store bagedyst'. Du kan ikke længere ansøge om at komme med i programmerne, der sendes i 2018. Men alle tilmeldinger vil komme i betragtning til 'Den store bagedyst' i 2019.

Vigtig viden inden tilmelding

  • Optagelserne til programmet foregår typisk i både hverdage og weekender henover foråret 2018, så du skal have tid til at deltage.
  • Du skal være fyldt 16 år for at deltage.
  • Når du ansøger som "amatørbager", må din hovedindkomst ikke stamme fra kommerciel bagning eller madlavning i et professionelt miljø, og du må aldrig have arbejdet fuldtid som bager.
  • Du må ikke være uddannet inden for eller have arbejdet med professionel catering inden for de seneste 10 år.


Du tilmelder dig via linket her.

Bemærk at du ikke modtager en personlig tilbagemelding på din ansøgning - kun hvis du bliver udvalgt til casting.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve