'Tværs på DR3' søger den næste hovedperson

Er du mellem 15-25 år, og har du mod på at være med i et dokumentarprogram om dine problemer, så skriv en mail til os.

'Tværs på DR3' søger unge mellem 15 og 25 år. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

I 47 år har 'Tværs' hjulpet unge med de svære udfordringer i livet. 'Tværs på DR3' fortsætter stærkt traditionen og leder efter medvirkende til de kommende programmer.

Vi vil gerne sætte fokus på alt det, der er svært når man er ung. Så er du mellem 15-25 år og har du mod på at være med i et dokumentarprogram om dine problemer, så skriv en mail til os med lidt om dig selv og hvad du går og bøvler med.

En ting er sikkert - du er ikke alene, og det er så vigtigt, at vi deler vores historier og lærer af hinanden.

Skriv til os på tvaerstv@dr.dk, vi glæder os til at høre fra dig.

Facebook
Twitter