VIDEO: Kasper Tøstesens DR Deler om unge som målgruppe

Kasper Tøstesen delte ud af sin og DR Ungs viden i arbejdet med unge.

  • Kasper Tøstesen i DR Koncerhusets studie 3. Foto: Jacob Bøgen Clausen
  • Kasper Tøstesen i DR Koncerhusets studie 3. Foto: Jacob Bøgen Clausen
1 / 2

Tirsdag den 22. oktober løb det fjerde DR Deler-oplæg over stablen, da ledende redaktionschef for DR Ung, Kasper Tøstesen, talte om unge som målgruppe, og hvordan man skaber en stabil, digital retning i en konstant foranderlig tid.

Du kan se eller gense Kasper Tøstesens oplæg her.

I oplægget gav Kasper Tøstesen et indblik i DR Ungs arbejde, og hvordan de arbejder med indhold til den unge målgruppe.

Han gav ligeledes nogle tips og tricks til, hvordan man ser muligheder fremfor udfordringer i de unges medieforbrug, mens man ligeledes skal have en god portion mod, når man eksperimenterer med indhold.

DR deler ud af viden

DR er en mangfoldig kulturinstitution, der indeholder mange forskellige fagligheder og dygtige medarbejdere. På tværs af afdelinger og lokationer bliver der dagligt arbejdet indgående med alt fra historieformidling, økonomi og digital udvikling til kreativ ledelse, medieforskning og design.

På den baggrund lancerede DR i foråret konceptet ’DR Deler,’ hvor alle, fagligt som personligt interesseret, blev inviteret indenfor til et inspirerende morgenoplæg på en time med en af DR’s eksperter. Lige nu ligger tre øvrige ’DR Deler’-oplæg tilgængelig til stream på dr.dk/møddr.

Facebook
Twitter