11 spørgsmål til Nikolaj Scherfig om DRs nye julekalender

Den ene hovedforfatter bag ’Den Anden Verden’ sniger noget H. C. Andersen ind i et Brødrene Grimm-univers og har for første gang brugt et særligt fortællegreb.

Det har føltes som en gave for Nikolaj Scherfig at kunne skrive en julekalender om overgangen fra barn til voksen, og han har hentet inspiration både fra sin egen ungdom og sine børns. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Da Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen skrev manuskriptet til DR1’s julekalender ’Den Anden Verden’, var det med håb om at lave en virkeligheds-fantasifortælling om overgangen fra barn til voksen, og en dansk tv-serie, som kunne samle både børn og forældre.

Om DR-redaktionen mødte Nikolaj Scherfig til en snak om julekalenderen, der har premiere om kort tid.

Hvordan er det at gå fra at skrive mordscener i ’Broen’ til at skrive familiejulekalender?

I andre lande sætter forfattere sig nærmest altid fast på én genre, så de for eksempel kun skriver krimi eller kun komedier. I Danmark er vi så få forfattere, at vi hopper mellem forskellige genrer. Det er en kæmpe gave, at man ikke hænger fast i kun at skrive krimi. Jeg har selv brugt det meget i min karriere, hvor det har været sjovt at arbejde med forskellige genrer inden for især tv-serier. Jeg startede i sin tid med at skrive ’Taxa’ og ’Rejseholdet’. Men i virkeligheden, selv da jeg skrev de voksenserier, syntes jeg, at julekalenderen var en genre, der godt kunne trænge til noget helt nyt. Med ’Jesus og Josefine’ prøvede Bo Hr. Hansen og jeg virkelig at lave noget helt andet, end man havde gjort tidligere. Og det var en kæmpe fornøjelse. Siden da har vi skrevet en anden julekalender, der hedder ’Mikkel og Guldkortet’ og så denne. Hver gang har vi tænkt, at vi skal gøre noget nyt i forhold til julekalendergenren.

Hvad er det, som julekalendergenren kan?

Julekalendergenren er superinteressant, fordi den er der, hvor tv-stationerne er mest ambitiøse om at lave børne-ungdoms-familieserier, som rammer familiepublikummet. Andre tv-serier er meget fokuserede på at ramme et voksent publikum, og så er det bare en bonus, hvis børn og unge også kan lide at se med. Men med julekalenderen kan man gå ind og arbejde med et børne-ungdomsunivers og have børn og unge i de bærende roller. Det har man ikke andre steder - så skal man lave noget på Ramasjang og Ultra med meget lavere budgetter. Og så kan julekalenderen samle folk. Der er jo tradition for, at over en million ser med på tv.

Hvordan gik det til, at du begyndte at skrive den her historie?

DRs dramachef Piv Bernth spurgte, om Bo og jeg havde lyst til at lave en julekalender, der tog udgangspunkt i Grimms eventyr. Jeg må indrømme, at det tændte mig med det samme, fordi rigtig mange af Grimms eventyr handler om overgangen fra børneverdenen til voksenverdenen. Jeg har selv en datter og en søn, der er i den alder, og har kunnet gå ind og bruge min erfaring derfra. Så det var bare en gave at kunne lave en julekalender om lige netop det emne.

Hvorfor ikke tage udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr?

Det kunne vi også have gjort. Og jeg vil sige, at vi sender en direkte hilsen til ham ved at bruge ’Snedronningen’, som er mit yndlingseventyr af alle eventyr. Hvis man kigger på den samlede fortælling af 'Den Anden Verden', vil man se, at der er et ekstremt stærkt element af 'Snedronningen' spredt ud over det hele. Fordi det handler om en søskende, der til sidst skal rejse ind i en anden verden og redde en fortryllet søster.

Hvor har du fået inspiration til at skrive om det at tage sine første skridt ind i voksenverdenen?

Inspirationen kommer både fra min egen barndom og ungdom, og så fordi jeg har børn i den alder. Jeg har kunnet gå ind i stuen og se det folde sig ud foran øjnene af mig. På mine børn, deres venner og skolekammerater. Det har været en verden, der har været tæt på mig som forælder. Jeg tror, at vi, der er opvokset i 70'erne og 80'erne, tilhører den generation, hvor vores egen barndom og ungdom står meget stærkt og har været vigtig. Hvor man tidligere skubbede den tid fra sig og syntes, at det kun var voksenverdenen, der var vigtig. Så jeg har også trukket på mine egne oplevelser.

Hvilken karakter i historien har du mest til fælles med?

Når man skriver filmmanuskripter, bruger man meget sig selv. Men jeg har ikke på den måde spejlet mig selv i en karakter denne gang. I virkeligheden har jeg splittet mig selv lidt ud over det hele. Men jeg kan godt genkende mig selv lidt i Phillip-karakteren (red.: teatrets scenograf, spillet af Lars Brygmann). På en måde lever han hele sit liv ud ved at arbejde på teatret og er i virkeligheden hemmeligt forelsket i Rikke-karakteren (red. teaterleder og Anna og Saras mor spillet af Christine Albeck Børge), men gør aldrig noget ved det, fordi hun er hans afdøde bedste vens kone.

Hvordan kan det lige være, at du laver en julekalender uden nisser og julemand?

De kommer overraskende væltende ind på en lidt abrupt måde i denne julekalender, men jeg vil ikke sige hvordan. Men vi har jo stadig julestemning i serien og lader den foregå i december. Jeg synes ikke, at julekalendere nødvendigvis altid skal have et nisseunivers. Da vi skrev ’Jesus og Josefine’ havde vi kristendommen og historien om Jesus med. Da vi lavede ’Mikkel og Guldkortet’ syntes vi, at det var enormt sjovt at putte et anderledes nisseunivers i det. Jeg ville elske, hvis jeg engang skal lave en julekalender mere, så vil jeg meget gerne putte nisser ind i. En med nisser og så en uden nisser. Denne julekalender er så den uden nisser. Og dog.

Hvilke ambitioner har du haft med ’Den Anden Verden’?

Vi har været meget ambitiøse om at skrive en teenagehistorie, som på en lidt subtil måde afspejler både et virkelighedslag og et drømmelag. Vi har prøvet at blande de to sammen, samtidig med at de foregår i et teaterunivers, hvor man også leger med virkelighed og fantasi. Det er sådan en virkeligheds-fantasifortælling med utroligt mange lag.

Hvordan har været at skrive den her julekalender i forhold til de tidligere julekalendere, du har lavet?

Der har helt klart været højere til loftet, både økonomisk og ambitionsmæssigt. Serien har haft 114 dages optagelser. Normalt, når man laver julekalender på TV 2, så er det 60 dages optagelser. Så der har simpelthen været det dobbelte antal optagedage. Der har også været mere tid til at skrive manuskripterne. Det er ligesom, når man laver dramaserier. Man går ambitiøst til det og vil have de bedste skuespillere og fotografer. Det har været skønt.

Har du lært noget nyt om at skrive filmmanuskripter, mens du har lavet julekalenderen?

Vi har i manuskriptet arbejdet med, at man kan opleve karaktererne på to måder. At man ser dem, både som de oplever sig selv, og som andre oplever dem. Det greb har vi for første gang dyrket meget her. Jeg er blevet meget inspireret af en tv-serie, der hedder 'The Affair'. Der ser man en kærlighedshistorie, hvor en gift mand og en gift kvinde har en affære. Først ser man en episode fra mandens side, og så ser man en episode fra kvindens side. Det bliver til forskellige fortællinger, fordi karaktererne oplever på hver sin måde. Det har været sjovt at arbejde med det greb her. Moderen i julekalenderen er en stærk instruktør og bestyrer af teatret, men samtidig har hun en meget mere følsom side i forhold til sin døde mand og savner kærlighed.

Hvad håber du, at seerne får ud af ’Den Anden Verden’?

Jeg håber, at de kan bruge serien til at blive klogere på deres eget liv. At forældre reflekterer over, hvordan de forholder sig til deres børn, og at børnene også bliver lidt klogere på forældrene. Jeg håber også, at forældre kan lære at give slip på deres børn. Det handler Grimms eventyr også om. At den unge faktisk får lov til at få sin egen identitet, sådan at forholdet mellem unge og deres forældre bliver jævnbyrdigt, og man lærer at give lidt slip på hinanden. Samtidig med at man stadig også skal være forælder. ’Den Anden Verden’ er også blevet en rigtig fin fortælling om det at lave fortællinger, at skabe kunst og bruge sig selv i den. Det håber jeg også, at folk bliver klogere på.

Facebook
Twitter