150 juniorredaktører deler deres mening om DR’s børneindhold

I videoen kan du blandt møde Lola, Elisabeth, Storm og Nikolaj, der er juniorredaktører på Ultra.

DR vil være dem, der kender danske børn allerbedst. Derfor lytter DR til dem, der ved det allerbedst – nemlig børnene selv.

Så når DR skaber nye programmer og medieprodukter til Ultra, Ramasjang og Minisjang, sker det sammen med selve målgruppen. DR har blandt andet 150 juniorredaktører fra hele Danmark, som løbende deler deres meninger og livsoplevelser i relation til DR’s kommende børneindhold.

I videoen ovenfor kan du blandt andre møde Lola, Elisabeth, Storm og Nikolaj, der alle er juniorredaktører.

Med hele vejen

Juniorredaktørerne er med hele vejen og i alle faser - fra start til slut. De er for eksempel med til at give feedback på interne og eksterne pitches. De udvikler og skaber nye karakterer på baggrund af deres egen virkelighed.

De læser også manuskripter, hvor både handlingsforløb og sprog kan diskuteres, og de er ligeledes med helt til slut, når der er gennemsyn i klipperummet. Der bliver løbende justeret ud fra børnenes feedback, og der evalueres altid på det nyeste indhold, så både selve indholdet og DR hele tiden bliver endnu bedre til at leverer kompromisløst, dansk indhold, som børnene finder relevant.

Det er vigtigt for DR, at alle programmer, serier og digitale produkter til børn også repræsenterer børnenes virkelighed og hverdag, som den udspiller sig i Danmark. Derfor har inddragelsen af juniorredaktørerne enorm stor værdi for DR. Det er nemlig dem, der er de ægte eksperter i børneliv anno 2021.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk