1500 ansøgninger til fem pladser på DR’s talenthold

Talentordningen i DR har eksisteret i over 30 år, og ved den seneste ansøgningsrunde har man modtaget næsten 1500 ansøgninger. Det tal er det højeste nogensinde, og for lederne af Talentholdet har det været en svær opgave at sortere i de mange stærke kandidater.

De fem talenter, der begynder på DR's Talenthold den 6. april. Fra venstre til højre: Sucdi Hersi, Gustav Hagild Stefansen, Sofie Diemer, Thomas Bugge og Helin Erdem. Collage: Lærke Andersen.

Vi lever i en tid, hvor alle kan starte deres egen kanal online. Derfor har lederen af Talentholdet, Signe Muusmann Gerdes, haft sin tvivl om, hvor relevant talentordningen i DR er for de unge. Dog blev denne tvivl gjort til skamme, da Talentholdet ved den seneste ansøgningsrunde modtog næsten 1500 ansøgninger til kun fem pladser.

- Det, vi har oplevet i denne omgang, er, at der har været ansøgere med alle mulige forskellige baggrunde, som har søgt Talentholdet. Der er kommet en helt anden modenhed og et mod til at sige: ’det her er min drøm’, og så gå efter det. Vi har sammensat et meget alsidigt hold og er enormt glade for at have fået så mange stærke ansøgninger, siger Signe Muusmann Gerdes.

Signe Muusmann Gerdes og Christian Frederiksen, der er ledere af DR Talentholdet, har set hver og en af de 1500 ansøgningsvideoer. Omkring 120 kandidater er blevet taget til samtaler, 20 har deltaget i en optagelsesprøve og den 6. april starter fem spritnye talenter i DR.

Uddanner til hele branchen

Den store interesse for Talentholdet kommer ikke ud af det blå. Forløbet er blevet mere struktureret, og man har forsøgt at nå bredere ud rent befolkningsmæssigt ved blandt andet at være til stede på produktionsskoler og i boligområder.

Den store interesse kan ifølge Signe Muusmann Gerdes også skyldes, at der efterhånden er skabt en opfattelse af, at Talentholdet opfostrer den slags mediepersoner, som branchen efterspørger.

- To år hos os er ikke lang tid. Talenterne skal efterfølgende ud at konkurrere med nogen, som har mange års erfaring, og det er ikke nemt. Det mere strukturerede forløb har dog resulteret i, at gennembruddet for de nye talenter kommer meget tidligere end førhen.

Som et eksempel kan man kigge på Anna Lin, der efter sin tid på talentholdet har lavet en kometkarriere inden for værtskabet. Som ny vært på ’Kender du Typen’ og ’MGP’ skriver Anna Lin sig ind i den lange række af værter og mediepersonligheder, som talentordningen i DR har opfostret.

De markante og farverige personligheder er da også vigtigt, når man søger kandidater til Talentholdet. Derfor kigges der ofte ud over de gængse uddannelser.

- Der sker bare noget helt specielt, når man tager nogen ind, som kommer med en helt anden måde at se verden på. Som hus har DR godt af at blive rusket lidt. For eksempel gør alle journalistiske uddannelser mere eller mindre tingene på en bestemt måde, og der bruger man jo et gammelt og godt håndværk. Men det er også virkeligt godt at vende tingene på hovedet en gang imellem, siger Signe Muusmann Gerdes.

En kæmpe talentbank

De mange ansøgere har gjort det ekstra udfordrende for lederne af Talentholdet at finde de fem rigtige kandidater.

- Vi ser alle videoerne, og ud fra det laver vi en sortering. Vi sørger hele tiden for, at de kandidater, som går videre til både samtaler og optagelsesprøver, også bliver testet andre steder og af andre mennesker i huset. Der var tårnhøjt niveau i år, og hvis vi bare havde haft 20 pladser, kunne vi sagtens have fyldt dem ud.

Signe Muusmann Gerdes håber, at nogle af de mange stærke kandidater, der ikke fik en plads på holdet i denne omgang, vil kunne bruges andre steder i DR. Talentholdet sidder på en enorm talentbank, og hun sammenligner ansøgningsrunden med et videnskabeligt studie i, hvor mange fantasifulde løsninger, der kan komme på en simpel opgave.

- Vi har set 1500 forskellige ansøgninger, hvor unge mennesker laver det vildeste indhold. Vi har snakket idéer med over 120 af dem, hvor de skulle møde op med tre bud på, hvad de synes, der mangler i DR. Det er en afsindig fed masse at sidde på, så hvis der er nogen, som vil høre, hvad der rører sig blandt unge eller mangler forskellige kandidater til en casting, så må alle gerne henvende sig til os. Vi sidder på enormt meget guld.

Til Talentholdets udvælgelsesmøde plejer der at være enighed om, hvem der skal med på holdet. I år var det dog sværere end nogensinde før.

- Det tog sindssygt lang tid, og vi kæmpede for overhovedet at måtte tage fem med på holdet i stedet for fire. Det tog adskillige timer at diskutere, hvem det skulle være. Vores opgave er ikke altid at tage dem, som måske virker oplagte at få succes med. Dem kan vi jo caste til en opgave. Måske er der kun et glimt af potentiale, men lige præcis det glimt, skal vi have med i overvejelserne. Det er fedt, at DR giver os den legeplads.

Nyt hold og nye samarbejder

Når det nye hold starter, bliver det som regel kastet ud i et radioforløb. Det er vigtigt, at de nye talenter prøver kræfter med situationer, som udfordrer og udvikler dem fra start.

- I radioen kan man rimeligt hurtigt eksekvere fra idé til færdigt indslag og så finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer. Radio er et godt medie for at komme i gang, og det kan også være enormt grænseoverskridende. Især for unge i dag, som er meget mere ordentlige og måske har lidt svært ved at fejle eller fremstå kiksede, siger Signe Muusmann Gerdes.

Det nye hold talenter skal desuden prøve kræfter med flere platforme og dele af DR, end der hidtil har været muligt. Det skal et nyt samarbejde med P1 og DR Nyheder sikre.

- I DR har vi en forpligtigelse til, at vores nyheds- og samfundsstof er seriøst og af høj kvalitet. Samtidigt bliver det sjovt at eksperimentere med formaterne og at sende nogen ind i det, som ikke kommer med en journalistisk baggrund.

Ifølge Signe Muusmann Gerdes er det netop de vilde eksperimenter og de forskellige tilgange til at skabe indhold, som er det vigtigste argument for at have et talenthold i første omgang.

- Hvis vi alle sammen bliver for ens, og det gør man jo, når man går i det samme hus, så bliver produktet heller ikke sprødt, nyt og spændende. Det er afgørende, at vi blander blod og finder nogle typer, som ikke minder om alle os andre. At vi blander de vilde idéer med vores store erfaring, er altafgørende for at forblive relevante i fremtiden, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk