183 millioner så Måneskin og dansktalende Victoria vinde Eurovision

99,9 procent af alle islændinge med fjernsynet tændt den 22. maj så Eurovision Song Contest, viser seertal fra hele Europa. Her kunne sangdysten på 65. år samle millionvis af seere.

Den italienske gruppe Måneskin - med dansk-italienske Victoria de Angelius som et af medlemmerne - blev fulgt af 183 millioner seere på vinderaftenen den 22. maj. Her er de med vindertrofæet. REUTERS/Piroschka van de Wouw TPX (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)

Eurovision Song Contest bliver kaldt verdens største musikbegivenhed – og stor er den. I hvert fald samlede årets finale 183 millioner seere den 22. maj.

Det fremgår af seertal, som det europæiske radio- og TV-samarbejde EBU (European Broadcasting Union) har samlet fra finalen. Udover de mange seere i flere verdensdele var der også lyttere i 11 lande, som havde mulighed for at stille ind på finalen i deres lokale radioer.

Dermed var der altså endnu flere end 183 millioner, der fulgte, at den italienske gruppe Måneskins sejrede med nummeret ’Zitti e Buoni’. Det var første gang i 31 år, at Italien vandt Eurovisionens Melodi Grand Prix.

Lige netop i Danmark fulgte færre med under finalen i forhold til 2019, hvor danske Leonora deltog i slutspurten – modsat den danske sang i år. I Danmark var anden semifinale mest populær med 757.000 seere på DR1, mens den næsten fire timer lange finale blev fulgt af 541.000 seere.

I europæisk målestok var den danske interesse nu stadig stor, og 65 år efter sin start kan Eurovision Song Contest stadig få ekstraordinært mange til skærmen. Hvor de 39 involverede landes TV-stationer, som sendte Eurovision, normalt har en seerandel på godt 19 procent på en lørdag aften, var det 40,5 procent af alle europæere med fjernsynet tændt den pågældende aften, som så Melodi Grand Prix. Og i Danmark var tallet 53,2 procent om lørdagen.

Mange er stadig adskilt

- Vi er glade for at se, at publikum stadig var til stede i så stort et antal, efter at Eurovision Song Contest ikke kunne gennemføres sidste år. Samtidig er vi stolte over at have samlet så mange millioner mennesker på et tidspunkt, hvor så mange stadig er adskilt, siger Martin Österdahl, der i år var EBU’s Eurovision-ansvarlige og tilsynsførende for første gang.

Ikke mindst blandt de unge mellem 15 og 24 år trak sangkonkurrencen flere til public service-TV-kanalerne end normalt. Faktisk var det 52,8 procent af alle i den aldersklasse med fjernsynet tændt, som fulgte showet fra Rotterdam – og altså flere end blandt gennemsnittet af befolkningerne.

Island kunne i år glæde sig over en fjerdeplads i sangdysten, og den islandske TV-station RUV glæder sig formentlig også over årets seertal. 99,9 procent af alle islændingene med fjernsynet tændt den 22. maj om aftenen så nemlig Grand Prix.

Med 7,8 millioner seere var Tyskland det land, der leverede flest Grand Prix-seere. I vinderlandet Italien kiggede 4,3 millioner med, og det var det højeste antal, siden landet vendte tilbage til konkurrencen igen i 2011 efter mange års pause.

Frankrig, der sikrede sig en andenplads, leverede 5,5 millioner seere til showet – det højeste antal i et årti, mens 5,4 millioner kiggede med i værtslandet Holland. I Storbritannien, der måtte lide den tort både at få 0 point fra seerne og fra juryerne, fulgte 7,4 millioner med, og her var det det højeste antal siden 2014.

Blandt de mange andre interessante tal i EBU’s pressemeddelelse om seertallet til Eurovision Song Contest er også, at det nok var en af de allerlængste rulletekster, der gik over skærmen i de mange lande, da showet var færdig omkring klokken 1 dansk tid. Her var 1624 mennesker nævnt.

- De har arbejdet meget hårdt i løbet af de sidste uger, måneder, ja, to år for at skabe disse shows i denne bizarre og uvirkelige tid, siger Sietse Bakker, der var executive producer på de to semifinaler og finalen fra Rotterdam.

Ved det seneste Eurovision i 2019 så 182 millioner seere med.

På DRTV har du fortsat mulighed for at se finalen fra 2021, semifinalen og DR’s optaktsprogrammer her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk