Året går i ’Selvsving’ igen

16. januar 2016 kl. 20.00: For femte år i træk fylder radiosatirikerne fra P1 Koncertsalen og tager afsked med 2015.

Folkene bag satiren på P1 - Selvsving - kan mødes live i DR Koncerthuset i januar. (Foto: DR © Type 1)

Til januar fylder nogle af Danmarks skarpeste satirikere atter den store Koncertsalen i DR Koncerthuset, når året 2015 skal sendes af sted for fuld musik.

Siden 2012 har Selvsving spillet for udsolgte huse i Jean Nouvels klassiske koncertsal, hvor de har inviteret publikum til en satirisk nytårskur, som efterhånden kan kaldes traditionsrig.

Lige som sidste år danner gæstestjerner, et stort kor og live orkester rammen om satiren. Og intet tyder på, at det bliver et mindre fantastisk show til januar: Holdet bag Selvsving på P1 - Lars le Dous, Oliver Zahle og Jens Korse - er allerede nu gået i gang forberedelserne og kan konstatere, at 2015 har været en pragt-årgang for satirikere: Den nye regering og ditto opposition, de gode gamle medierne, de kendte og de mindre kendte - alle har været gavmilde med dårskab og dumheder.

Og det skal fejres med et stort satiriske show. Traditionen tro lover de, det bliver flottere, vildere, sjovere og endnu mere satirisk - med orkester, gæstestjerner og alle de sange og sketches, der sørgede for, at også 2015 gik i selvsving!