Ask Rostrup: ”Det der driver mig er folkeoplysning”

Ugens aktuelle navn: Ask Rostrup er vært på det nye program ’Ask og partierne’, hvor han udfordrer ja- og nej-partiernes argumenter op til afstemningen om EU-forbeholdet.

Det handler om at formidle et emne, der er lidt distanceret og svært tilgængeligt på en måde, så folk både bliver klædt på til at kunne deltage i samtalen henover bordet i kantinen og til at kunne sætte et kryds (Foto: Mette Marie Heinfelt)

”Jeg var egentlig ret sikker på, at jeg skulle være kulturjournalist. Jeg har aldrig haft en barnedrøm om at skulle arbejde på Christiansborg eller med politik i det hele taget, heller ikke da jeg blev journalist” siger Ask Rostrup. 

Men så gled han på en eller anden måde ind i det politiske stofområde, som han første gang dækkede i sin praktiktid på Ritzaus Bureau.

”Jeg tror, der er to typer journalister, når det handler om det politiske stof. Enten bliver man bidt af det, eller også løber man skrigende bort. Jeg er ikke løbet skrigende bort, men har tværtimod haft en tendens til at søge tilbage mod det.”

Ask Rostrup har dækket det politiske område for flere medier og har blandt andet være EU-korrespondent for Berlingske, og siden 2007 har han været DRs ansigt på politik.

”Det, der driver mig i forhold til politisk journalistik, er det lidt forkætrede ord folkeoplysning. Jeg synes, det er vigtigt med en oplyst befolkning, og hvis jeg på nogen måde kan bidrage til det med et program, jeg har lavet eller noget analyse, jeg har bedrevet, synes jeg meget er lykkedes.”

Bruxelles er langt væk

Det nye program ’Ask og partierne’ er et meget klassisk valgprogram. I hver udsendelse inviteres toppolitikere fra hver af de ni partier, der sidder i Folketinget samt Folkebevægelsen mod EU, i studiet. Her skal de forklare, hvorfor de anbefaler henholdsvis et ja eller et nej, og så bliver de naturligvis udfordret på deres synspunkter.

Ask Rostrup synes, det er et svært program at lave, fordi det simpelthen er svært stof. Selve afstemningen er kompleks, og så er EU-stof grundlæggende svært at formidle.

”Hvis Christiansborg nogle gange kan virke lidt fjern for folk, så er Bruxelles endnu længere væk. Samtidig skal man til at forklare noget om forbehold, som blev skabt for mere end tyve år siden.”

Valgdeltagelsen til EU-valg er også generelt lavere end til folketingsvalg, men Ask Rostrup tror alligevel, at valget kommer til at optage danskerne.

”Jeg tror, danskerne vil synes, det er vigtigt, specielt de sidste dage op til afstemningen. Ikke mindst fordi vi har en kæmpe flygtningekrise, som på en eller anden måde også handler om vores forhold til Europa.”

Hvad er to plus to?

”Jeg prøver efter bedste evne at forklare, hvad afstemningen handler om, uden at tage parti, men jeg er ikke i tvivl om, at der er nogen, der vil give mig bank for at være farvet i den ene eller anden retning aften efter aften,” siger Ask Rostrup.

Ask Rostrup mener, det er vanskeligt at komme med forklaringer om afstemningen om EU-forbeholdet, fordi parterne ikke engang er enige om, hvad det er vi stemmer om. Hvis man spørger ja-partierne, er det ikke tale om at fjerne forbeholdet, men at ændre det, og hvis man spørger nej-partierne, mener de, at det er en fjernelse af forbeholdet.

”Det gør jo dialog svært, når man ikke engang kan blive enige om præmissen. Hvis man ikke er enige om, at to plus to er fire, så er matematik svært.”

Det er efter bedste evne og med mange menneskers involvering, at Ask Rostrup forsøger at lave så neutral en formidling som muligt.

”Alt bliver læst ind i en politisk kontekst. Derfor er jeg enormt glad for, at vi kommer alle partier igennem, så de selv kan få lov at udlægge teksten, som de mener, det skal gøres. Jeg er bare interesseret i at alle holdninger og synspunkter kommer bedst muligt frem, så folk kan forstå dem og selv træffe et oplyst valg.”

Vi skal have en ordentlig debat

Ask Rostrup mener, at et af de store faretegn, som man kan se i tiden, er det som lidt banalt kaldes politikerlede. Folk synes, politikere er dumme eller bare ude på at mele deres egen kage, og her mener Ask Rostrup at både politikere og medierne har et ansvar.

”Jeg prøver, og det ved jeg, der er andre værter, der også gør, at facilitere debatten på en måde, så man på en og samme tid kan lade politikeren forklare sig, men samtidig også udfordre dem.”

Ask Rostrup mener, at nysgerrighed er et vigtigt værktøj for en vært. Journalisterne skal nemlig huske at lytte til politikernes argumenter, så de kan føre debatten i den mest interessante retning, i stedet for blot at skyde på politikerne.

”Jeg kan i virkeligheden bedst lide de debatter, som ikke ender i kæmpe slagsmål, men hvor der rent faktisk sker en meningsudveksling. Jeg er med på, at det er mere underholdende at se to politikere ryge i flæsket på hinanden, men det bliver folk bare ikke ret meget klogere af.”

Men Ask Rostrup synes også, at en del af problemet ligger hos politikerne. Han synes, vi er nået et sted hen, hvor vi i højere grad må gribe fat i politikere som mennesker.

”Politikerne skal kaste sig selv ind i formidlingen af, hvorfor de vil stramme flygtningereglerne, eller hvorfor de vil udflytte statslige arbejdspladser. Vi er i dag et sted i moderne formidling, hvor det er vigtigt, at der er mennesker inde i politikerne, så politik ikke bliver sådan en djøficeret, utilgængelig verden.”

Ask Rostrup ville ønske, der var lidt højere til loftet i debatten, og politikerne i højere grad turde sætte sig selv på spil.

”Det er bund naivt og blåøjet, men jeg håber, vi kan nå et sted hen, hvor det er okay for politikere en gang i mellem at sige, ”åh det vil jeg nødig svare på, det ved jeg ikke noget om.” Det ville jo være et fantastisk svar en gang imellem, fordi politikere ikke ved noget om alt, men de bliver bedt om at forholde sig til alting. Eller hvis man kunne høre en politiker i en debat sige ”spændende argument, det har jeg egentlig ikke tænkt på, det skal vi da snakke videre om.””

Facebook
Twitter