BAGGRUND: Pelsaktivisten

’Pelsaktivisten’ har siden den blev vist i Norge i december 2014 været genstand for en omfattende debat. Den har på den ene side været med til at sætte fokus på dyrevelfærd i den norske pelsbranche, men har på den anden side været udsat for kritik for nogle af de journalistiske metoder, filmen benytter dig af.

Allerede længe inden 'Pelsaktivisten' overhovedet blev vist i Norge, var der stor debat om filmen. På samme måde er filmen også blevet diskuteret i de danske medier, allerede inden den er blevet vist på dansk tv.

Onsdag den 30. september kan man se filmen på DR2. I den anledning har vi bedt DRs journalistiske redaktør på filmen, Erling Groth, redegøre for nogle af de forhold, der har været fremme i debatten og samtidig forklare, hvorfor DR sender filmen.

I Norge har der været voldsom debat om filmens metoder. Den norske pelsindustri har fremført, at filmen er blevet til med uredelige metoder, og at den ikke bør vises. Hvad er DRs syn på den debat?

Det er korrekt, at filmens metoder har været voldsomt debatteret i Norge, og der har været argumenter både for og imod at vise filmen. Jeg vil ikke gå ind i de norske argumenter, men hvis man vil se, hvad henholdsvis NRK og den norske pelsdyrbranche skrev dengang filmen blev vist på NRK, så kan man læse artiklerne Derfor sender NRK dokumentaren 'Pels' og Mikrofonstativ for dyreaktivister? på NRS hjemmeside.

På DR er vi meget bevidste om, at 'Pelsaktivisten' på mange måder ikke er en ordinær journalistisk dokumentar, men er det, vi kan karakterisere som en subjektiv dokumentarfilm. Tilrettelæggeren der også er den gennemgående fortæller i filmen har på forhånd en mening om det emne, han vil afdække og på den baggrund vælger han at bruge kontroversielle metoder. Det samme gør psykologen Frank Nervik, som går undercover som potentiel pelsdyrsavler. Når vi viser filmen på DR2, er det selvfølgelig vigtigt for os at sikre, at seerne bliver præsenteret for denne præmis, så de på den baggrund har den bedste mulighed for selv at vurdere filmens indhold. Det går seerne både i speaken op til programmet, i titlen 'Pelsaktivisten' og i filmens indledende speak. Når det er sagt, så mener vi også, at filmen giver et enestående indblik i dyrevelfærden og synet på minkavl på en række norske pelsfarme. Det indblik kan være med til at skabe en vigtig debat om, hvordan vi også her i landet forholder os til den måde, vi opdrætter dyr på.

Hvordan reagerede de forskellige aktører, da filmen blev vist i Norge?

Den norske pelsdyrsbranche oprettede sitet www.pelsdyrbonde.no og foreningen Dyrebeskyttelsen i Norge oprettede sitet www.forbypels.no. De to sites tegner et meget forskelligt billede af pelsdyrbranchen i Norge.

En del af debatten har gået på, om filmen lever op til de almindelige presseetiske retningslinjer. Er der uvildige instanser, der har vurderet, om filmen lever op til norsk presseetik?

Ja. Filmen blev først kritiseret i det norske Kringkastningsrådet, men derefter blev den frikendt for alle klagepunkter i PFU som svarer til det danske Pressenævn. Læs sagen på PFUs hjemmeside.

Hvorfor har DR givet filmen en anden titel end den norske?

Det er ikke unormalt, at DR ændrer i titlen, når der oversættes fra et fremmedsprog. På engelsk hedder filmen 'Inside fur'. Vi har valgt at kalde den 'Pelsaktivisten', fordi vi mener, det er beskrivende for filmen. Det er pelsaktivisten Frank, der er omdrejningspunktet for dokumentaren, og vi mener, at vi på denne måde allerede i titlen signalerer, at det er en subjektiv dokumentar med en aktivist i hovedrollen.

Den norske version af filmen er længere end den danske version. Hvad har I klippet ud?

Det drejer sig om scener filmet med skjult kamera. For at benytte dette usædvanlige og meget stærke journalistiske værktøj kræves det i DRs programetik, at optagelserne er af væsentlig offentlig interesse og at optagelserne dokumenterer forhold, der ikke kan tilvejebringes på anden vis. Det har været DRs vurdering, at et par af de skjulte optagelser ikke lever op til disse to krav.

Ændringerne i den danske version er således lavet udelukkende ud fra redaktionelle og presseetiske hensyn, og de ændrer ikke på filmens overordnede præmis, som vi mener at offentligheden har en væsentlig interesse i at blive præsenteret for.

Hvordan kan det være, at de scener, der er blevet klippet ud i den danske version, blev vist i den norske version?

DR kan ikke redegøre for NRKs valg. DRs vurdering har været, at de pågældende scener skulle klippes ud fordi de ikke levede op til DRs programetiske retningslinjer.

Den danske pelsbranche har allerede været ude og sige, at DR ikke bør sende filmen, hvordan forholder I jer til det?

Filmen overholder de presseetiske regler, og DR vurderer, at det er en væsentlig film som også danske seere skal have mulighed for at se.

Hvad gør DR for at den norske pelsindustri kommer til orde?

Efter rulleteksterne viser vi et interview fra NRK med talspersonen Guri Wormdahl fra den norske pelsindustri.